Ingen over eller ved siden af Emil Tellerup. Der er ingen tvivl om, hvem der skilte sig markant ud i FHK’s sejr mod Skanderborg. Anføreren med nummer 12 sluttede med en redningsprocent på 44 %.

En forløsende og flot sejr. Det fik FHK torsdag aften mod Skanderborg, der blev besejret med 29-25, og med den score indikeres det også, at forsvaret og Tellerup igen storspillede. Det var ikke kun på banen, at FHK havde overhånd, også udenfor de 40×20 meter var fredericianerne i teten.

Vi giver ikke karakterer til træneren normalt vis, men i gårdagens tilfælde ville Jesper Houmark sprænge skalaen. Han havde forberedt sit hold til punkt og prikke på Skanderborg, og han tog konsekvente timeouts, der var med til at bringe FHK på rette kurs efter downperioder. 

http://adp-as.dk

Undervejs var der også plads til gevinster, som var lidt mere i det skjulte. I slutningen af første halvleg var Mishels Liaba pillet ud, men i det sidste FHK-angreb blev Liaba prikket på skulderen og sat på banen med én ting for øjet – nemlig at score. Nordmanden svigtede ikke. På samme måde fandt trænerteamet Houmark og Damgaard en løsning, da Jesper Lindgren, fik sin tredje udvisning med 20 minutters tid igen. Rasmus Meyer blev sat ind i midterforsvaret, og Anders Kragh Martinusen kom ind på backen i den periode, hvor Jakob Mikkelsen spillede i angrebet, og det viste sig at være en god løsning.

Hvis man skal sætte lidt minusser ud for FHK var det angrebsspillet, der i anden halvleg gik i stå og så blev der brændt for meget. I den periode var FHK for ivrige og spillede hovedløst med at afslutte efter fem sekunder, som man tidligere har haft en tendens til. Ligeledes har FHK haft en kedelig tendens til at søge stregen i pressede perioden, men det er ikke en god løsning. I slutningen af kampen gik FHK væk fra det, og i stedet trådte Kristian Stoklund og Mishels Liaba i karakter med mål, der var med at til at afgøre kampen til FHK’s fordel.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Se her Sportsredaktørens karakterer:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

Emil Tellerup (12 – Man of the Match): God på et meget højt niveau kampen igennem. Det niveau over længere tid kan give slutspil i Fredericia, når grundspillet er ovre.

Jimmi Andersen (UB): Kom ind på to straffekast og pillede det ene.

Martin Bisgaard (4): Havde ikke den helt vanlige skarphed med to mål på fire forsøg.

Mads Lenbroch (7): Han må efterhånden bejle til at starte inde. Lenbroch er inde i en god udvikling og scorede uvisnelig sikkert tre mål på tre forsøg.

Mishels Liaba (7): Den norske hammer slog til fem gange mod Skanderborg på ni forsøg. Med lidt mere skarphed var det blevet til mere, men det er tydeligt, at Liaba gør en stor forskel for FHK.

Nicolaj Nørager (7): Da FHK sled med angrebsspillet i anden halvleg var det Nørager, der gik forrest. Endte med at lave fem mål på otte forsøg.

Rune Andersen (UB): Spillede ikke.

Jesper Lindgren (7): Fik tre dumme udvisninger, der alle kan forsvares. Men udover det dækkede han godt op.

Rasmus Boysen (10): Han er og bliver en kæmpe gevinst for FHK. Dækkede benhårdt op, og lod sig ikke gå på af, at han med 20 minutters tid igen fik sin anden udvisning.

Kristian Stoklund (7): Lavede fem mål på fem forsøg, hvor de tre var i åbent spil. Trådte specielt i karakter i slutfasen.

Anders Kragh Martinusen (4): Kæmpede en vis legemsdel ud af bukserne, men sled med det skudmæssigt og lavede to mål på syv forsøg.

Jakob Mikkelsen (4): Var heller ikke on fire skudmæssigt, da han ligesom Martinusen lavede to mål på syv forsøg. Til gengæld bidrog han med fire assists.

Kasper Young (7): God kamp af højrefløjen, der lavede fire mål på fem forsøg.

Jakob Frederiksen (UB): Spillede ikke.

Rasmus Meyer (7): Scorede på sit eneste skud og spillede kampen igennem en vigtig rolle forsvarsmæssigt. Løftede opgaven i midterforsvaret, da Lindgren fik rødt kort.

Mathias Hedegaard (4): Brændte det skud han havde på mål, men dækkede fint op.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer