I ”Værgemål afgivet af justitsministeriets myndighedslovsudvalg betænkning nr.1247”, står der om personer, som kan komme under værgemål:

”Den første gruppe omfatter f.eks. de bevidstløse, de svært demente og andre svært hjerneskadede.

En anden gruppe er i en tilstand, der som den førstes er alvorlig, men hvor der kan være en vis mulighed for aktivitet…  eller i øvrigt på grund af mangler ved vedkommendes legemlige eller sjælelige tilstand, og såfremt vedkommende selv ønsker det.

I den tredje gruppe lider nogle af legemlige sygdomme som f.eks. afasi, medens andre er dårligt begavede, og atter andre er psykisk syge.”

Ingen af disse kategorier passer på Karina Hansen, som, da hun blev tvangsindlagt, var ved sine fulde fem og kunne sige, hvad hun ønskede, der skulle ske med hende.

I ”SELVBESTEMMELSE OG VÆRGEMÅL I DANMARK”, af Institut for Menneskerettigheder, 2012, står der:

”Ifølge Institut for Menneskerettigheder fungerer værgemål godt i en række tilfælde. Specielt i de tilfælde hvor værgen fungerer som en administrativ og personlig støtte og respekterer den enkeltes ønsker. Men der er en række konflikter og dilemmaer i forbindelse med, hvad værger bruges til.

Oplevelsen af værgemål er bl.a. afhængig af, om værgemålet er iværksat med eller mod den enkeltes vilje. Herudover er det også afgørende, hvordan samarbejdet i forbindelse med værgemålet er, og hvorvidt den enkelte oplever, at hans/hendes rettigheder bliver respekteret.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at værgemålsloven bliver ændret, så det udtrykkeligt fremgår af loven, at værgemål skal være af kortest mulig varighed.”

”Personlig støtte” og med respekt for ”den enkeltes ønske” er der ikke meget af i Karina Hansens tilfælde, hvor værgen, x-politimanden Kaj Stendorf, kun støtter, hvad psykiaterne vil. Værgemålet kom i stand imod Karina Hansens og hendes families ønske, og samarbejde mellem værgen og Karina Hansen og familien kan ikke lade sig gøre i denne sag, som er alt for betændt til, at et samarbejde nogen sinde vil kunne komme til at fungere. Derfor bør værgemålet ophøre hurtigst muligt.

Normalt indsættes familiemedlemmer som værger, men familien blev udelukket som værger, fordi psykiaterne (fuldstændig grundløst og uden forudgående undersøgelse) tildelte moderen diagnosen Münchausen by Proxy, (en diagnose, hvor en forælder skader sit barn) og fordi familien ikke var enige i, at deres datter skulle udsættes for kognitiv terapi, fysisk træning og psykofarmaka.

Men psykiaterne, kommunen og Sundhedsstyrelsen ville ikke risikere, at forældrene skulle påvirke Karina Hansens holdning imod psykiaternes behandlingstiltag, (hvilket svarer til, at man forsøgte på totalt at kontrollere Karina Hansen, og hvad hun skulle tænkte), og man indsatte derfor en værge.

I ”Notat om mulighed for anvendelse af tvang i den videre behandling af Karina Hansen”, 23.1.13 af Sundhedsstyrelsen overvejes det under hvilke paragraffer, man ville kunne tvangsindlægge Karina Hansen.

Holstebro Kommune og Region Midtjylland bad Sundhedsstyrelsen, SST, om at finde ud af under hvilken lovhjemmel en tvangsindlæggelse kunne gennemføres.

SSTs konklusion, citat:

”Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse at der kan være nødretligt grundlag for at indlæggelse og behandling af Karina Hansen kan ske uden hendes samtykke.

Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at kommunen i kraft af sin omsorgspligt er forpligtet til at træffe foranstaltninger til at beskytte Karina Hansen, som på det foreliggende ikke kan anses for at kunne varetage sine interesser, og som modtager pleje, der åbenbart er til skade for hende.

Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at Kommunen og Regionen ved deres foranstaltninger i forhold til Karina Hansen har pligt til at inddrage betydningen af Menneskerettighedskonventionens art. 3 og 8.

Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der er grundlag for at opstille vidtgående besøgsrestriktioner under en eventuel sygehusindlæggelse.”

Dokumentet kan ses under filer i gruppen ”Karina-sagen” på FaceBook

Det ses tydeligt her, at SST ikke mente, at man behøvede lytte til Karina Hansens ønsker, at SST ikke mente, at Karina Hansen kunne varetage egne interesser, at forældrenes pleje skadede hende, og at SST allerede her, inden tvangsindlæggelsen, havde besluttet at holde forældrene væk fra Karina Hansen. Med disse holdninger er det ikke overraskende, at man også tvang Karina Hansen under værgemål, så man, uagtet at det ikke var lovmedholdeligt, kunne få fuld kontrol over hende.
I Landsretsdommen ang. Karina Hansen af d. 26.2.16 står der, citat:
”Betingelserne for iværksættelse af værgemål er derfor opfyldt jævnfør værgemålslovens § 5, stk 1.”

  • 5 stk 1 lyder: ”Der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det”

Tilsyneladende mener retten fejlagtigt, at ALLE forhold, personlige som økonomiske forhold, er indeholdt i den paragraf!

Men Familieadvokaten skriver:

”Der kan som noget nyt ikke længere ske fratagelse af den personlige handleevne. Den der har fået frataget sin handleevne kan således altid selv indgå personlige arbejdsaftaler og selv bestemme over sin person.”

og:

Ang. personligt værgemål: ”Værgemålet giver ikke værgen ret til at beslutte tvangsmæssigt at anbringe eller indlægge den pågældende på institution eller hospital, og værgen kan ej heller give samtykke til lægelig behandling, som den pågældende modsætter sig.”

En handleevnefratagelse skal ophæves, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt.

https://www.familieadvokaten.dk/Emner/922.html#2

Ovenstående betingelser for værgemål synes gang på gang overtrådt i denne sag, hvor værgen ikke optræder som Karina Hansens hjælper, men som psykiaternes mand og som systemets effektive ’stopklods’ for den af Karina Hansen og hendes forældres ønskede hjælp og for indblik i sagen.

Eksempel 1: 

22.4.13 søgte Karina Hansens daværende advokat Keld Parsberg om aktindsigt i Karina Hansens sag ved Holstebro Kommune, men det fik han afslag på, fordi man FORVENTEDE, at der SNART ville blive udpeget en værge for Karina Hansen, (citat):

”hvilket betyder, at det herefter vil være værgen, der er bemyndiget til at fremsætte anmodninger om aktindsigt i Karina Hansens sag ved kommunen.

Der gives dermed afslag på aktindsigt.

Med venlig hilsen

Anders Kjærulff

Direktør for sundhed og kultur”

Altså allerede INDEN værgen var udpeget, virkede han som ’stopklods’ for Karina Hansens advokat. Hvis en advokat for en klient ikke kan få aktindsigt i den sag, han skal til af føre, så ligner det unægteligt tilstandene i en diktaturstat.

Eksempel 2:

Værgen tildeler Karina Hansen et mindre beløb af hendes egne penge hver måned. Det er nedværdigende, at han skal sidde på Karina Hansens Nem-konto, så hun ikke engang selv kan se, hvor mange penge hun ejer, og hvor meget værgen tager i løn for at være hendes værge. Her bruges værgefunktionen også til at lukke for oplysninger i sagen, endda for hovedpersonen selv.   

Eksempel 3: 

Karina Hansen ønskede at få sin medicindosis sat ned, men hendes læge skulle spørge værgen, x-politimanden Kaj Stendorf om lov til at gøre det ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed, som tog Karina Hansens læges autorisation, fordi han ikke spurgte værgen om lov, selvom han slet ikke skulle gøre det ifølge Familieadvokatens ovenstående link, som Styrelsen for Patientsikkerhed tilsyneladende ikke kendte eller måske bare så bort fra.

Opsummering 

Værgen fungerede altså, som en meget effektiv ’stopklods’ mellem familien og psykiaterne under tvangsindlæggelsen. Hvis familien ville noget, så kunne psykiaterne og kommunen sige: det må I spørge værgen om, hvorefter værgen sagde: jeg henholder mig til psykiaternes behandling, som jeg finder bedst = SAGEN LUKKET.

Man fik samme svar, hvis man som advokat bad om aktindsigt i sagen.

Hvis Karina Hansen gerne vil have indsigt i sine egen bankkonto, så er det samme svar: spørg værgen!

Hvis lægen vil tage en smule af Karina Hansens medicin-dosis, så skulle værgen spørges!

I Karina Hansens tilfælde er værgen SYSTEMETS mand, og ikke Karina Hansens hjælper.

 

Konklusion ang.  værgemålets betydning og anvendelse i Karina-sagen

I de forordninger, undersøgelser og gældende love jeg har læst om værgemål, så er de gennemgåede intentioner, at man virkelig har forsøgt at hjælpe borgere, som ikke kan klare sig selv. (Institut for Menneskerettigheder har dog også påvist steder, hvor lovgivningen kan forbedres.)

Men en gang imellem, så ’kører en sag af sporet’ og bliver til en grim sag, hvor magthaverne benytter værgelovene imod værgelovenes intentioner for at beskytte sig selv, og hvor klienten kommer grundigt i klemme mellem forskellige interesser. En sådan sag er Karina-sagen blevet.

 

Som det i tidligere artikler i FredericiaAvisen.dk er blevet påvist, er der med mere eller mindre forsæt sket den ene lovovertrædelse efter den anden i denne sag, hvilket psykiaterne og Sundhedsstyrelsen har forsøgt at skjule, og det har man bl.a. benyttet værgen til.

Han har været den person, som man skulle igennem, hvis man ville Karina Hansen og myndighederne i sagen noget. Og da Kaj Stendorf så helt og holdent har været psykiaternes og kommunens mand, og ikke Karina Hansens hjælpende værge, så har han reelt fungeret som ’stopklodsen’, som har forhindret enhver hjælp til Karina Hansens, (selvom hun ønskede hjælp), og enhver tilgang til sagen.

Han har været forhindringen, som man skulle forbi, hvis man f.eks. ønskede, at Ombudsmanden skulle at se på sagen. Ombudsmanden krævede en fuldmagt fra Karina Hansen, hvis han skulle se på sagen, (men Karina Hansen fik man ikke lov til at besøge), eller en underskrift af værgen, som man aldrig ville kunne få.

Værgen blev den person, som Styrelsen for Patientsikkerhed benyttede til at tage læge Stig Gerdes autorisation, idet man hævdede, at læge Stig Gerdes skulle spørge værgen, om han måtte skære lidt ned på Karina Hansens medicindosis, som hun blev syg af, og som hun gerne ville ud af. Dette strider i den grad imod Karina Hansens ret til at bestemme over egen person, som Familieadvokaten skriver, man har ret til i ovenstående.

Værgemål bude efter denne sag tages op til alvorlig genovervejelse i politiske kredse, idet værgemål kan og somme tider også bliver (som det ses i denne sag) benyttet imod basale rettigheder i Menneskerettighedskonventionen, som Danmark ellers har tilsluttet sig.

Bente Stenfalk

Næstformand i Borgerretsbevægelsen