Kære alle!                              

Arbejdernes Internationale Kampdag i år er anderledes, end den plejer. Vi plejer at mødes udenfor eller i fagforeningerne – til morgenbrød og en håndbajer. Vi synger sammen. Vi lytter til taler. Vi fejrer solidariteten, som binder os sammen i kampen for gode løn- og arbejdsvilkår.

Jeg plejer at suse Syd- og Sønderjylland tyndt første maj, men sådan skal det ikke være i år. Jeg ville gerne have glædet mig sammen med jer over, at vi har fået en ny regering, som sammen med SF har udstukket en ny kurs for Danmark. En der ikke konsekvent forgylder dem, der har mest, men som investerer i fællesskabet.

I år har Covid19 ændret spillereglerne. Vi kan ikke være fysisk sammen. Vi skal være sammen hver for sig. Villy Søvndal og jeg har derfor flyttet første maj-talen over på nettet. For de seneste uger har vist, at vi kan en masse sammen på nettet. Aldrig har vi holdt så mange møder online. De studerende har flyttet fredagsbaren over på nettet. Vi har opmuntret hinanden med fællessang online – og selv Dronningens 80 års fødselsdag foregik der.

Det har givet håb og fællesskab i en svær tid. 

***

Jeg har ofte hyldet velfærdssamfundet 1. maj.

For velfærdssamfundet skal være stærkt. For min skyld, hvis jeg bliver syg. For din skyld, hvis du bliver ledig. For din gamle mors skyld, hvis hun ikke længere selv kan handle ind eller lave mad.

Velfærdssamfundet skal være stærkt, fordi de fleste af os er dybt afhængige af, at vores børn kan lære tabeller og alfabetet i den lokale folkeskole – eller komme på sygehuset uden økonomisk ruin, hvis vi skal opereres. De fleste af os er dybt afhængige af, at der er god hjemmehjælp at få, når kroppen ikke kan så meget mere. Langt de fleste af os har ikke en velnæret bankkonto eller en milliard i skattely, som vi kan købe privat luksus for.

Præcis derfor skal den offentlige velfærd skabe tryghed for alle. Og af den årsag brugte SF den første finanslov til gennemføre mærkesager for det brede flertal – minimumsnormeringer til vores børn, flere lærere, sygeplejersker og bedre psykiatri. På at afskaffe uddannelsesloftet.

Og når vi rammes af en begivenhed som corona, er velfærdssamfundet et bolværk. Eksempelvis har vi brugt det til at holde hånden under beskæftigelsen, men det er også det, der har sikret, at vi kan blive testet og overleve i en respirator.

***

Corona har mange helte, som ikke bare kan arbejde hjemmefra – læger, sygeplejersker, sosu’er, lærere, pædagoger, politibetjente og fængselsbetjente. Men også mange privatansatte har holdt hjulene i gang – chauffører har knoklet for at få forsyninger frem, og butiksassistenter har siddet i forreste linje for vores skyld. Produktionsansatte har i en mangelsituation lavet værnemidler og håndsprit.   

Et stort og velment tak til jer alle for indsatsen!

***

Croona har på mange måder fået noget af det bedste frem i os. Villigheden til at hjælpe er stor.

Vi holder afstand. Vi handler for hinanden. Mange har købt gavekort til lokale forretninger for at give dem en indtægt. Og hos Røde Kors meldte mere end 10.000 sig på kun seks dage som frivillige for at hjælpe sårbare danskere.

Men også virksomhederne – fx Sky-Light i Varde, Bramming Plast-Industri og endda også et sydjysk fængsel – har budt ind og hjulpet sundhedssektoren med at lave helt nødvendige visirer og værnemidler.   

Tak for det!

***

Politisk har vi sendt milliardstore hjælpepakker ud til de erhverv, der rammes hårdest af nedlukningen – så de ikke er tvunget til at afskedige deres ansatte. Det er solidaritet og kan lade sig gøre, fordi vi har et stærkt velfærdssamfund. Lad os huske det, når hverdagen vender tilbage.

Til gengæld bliver det aldrig solidarisk, hvis man sender sine medarbejdere hjem med en hjælpepakke og hyrer udenlandsk arbejdskraft ind i postkasseselskaber for at spare løn. Det hører jeg fra en lastbilchauffør, at nogen i branchen gør. Det duer ikke, men den gode nyhed til ham og hans kollegaer er, at vi har givet straffen for at svindle med hjælpepakkerne et nøk op ad. For hammeren skal falde, hvis man misbruger fællesskabets tillid.

***

Kan du huske finanskrisen?

Det var dengang, reaktionen på den økonomiske krise var at skære ned. For mig og SF er det vigtigt, at vi reagerer anderledes på den krise, der risikerer at følge efter corona-nedlukningen. Det skal aldrig igen være de svageste, de udsatte eller velfærden, som bliver efterladt med regningen.

Derfor har vi fremlagt en plan med tre principper, som skal styre genopretningen:

Først og fremmest skal vi fortsat bekæmpe klimakrisen. Det er stadig lige så meget brug for en klimaplan, som før corona.

Dernæst skal vi udbygge velfærden med fx flere lærere og pædagoger – og endelig skal vi styrke det sociale sikkerhedsnet.

De første skridt til at styrke det sociale sikkerhedsnet under Corona-krisen er allerede taget:

For nylig satte vi 225-timers reglen for kontanthjælp på pause. For hvordan skal dem, der i forvejen har allersværest ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, få det, når arbejdsløsheden stiger? Pausen er kun første skridt: Kontanthjælpsloftet skal fløjtes helt og aldeles af.

Men vi har også forlænget dagpengene med tre måneder. Ledige skal ikke falde ud over kanten, fordi de ikke kan få et job, når alt er lukket ned. Svaret er et mærkbart andet end finanskrisens, hvor de borgerlige som bekendt halverede dagpengeperioden.

Vi skal naturligvis gøre mere, fx skal vi også stoppe udhulingen af dagpengene. Desværre bliver de stadigt mindre værd, og dermed sværere at få til at slå til.     

***

Min tale har handlet om solidaritet, og hvordan vi i SF forestiller os fremtiden efter corona. Vi vil kæmpe for, at de stærkeste skuldre bærer de tungeste byrder, og for et stærkt velfærdssamfund og sikkerhedsnet. Når krisen er ovre, fortsætter arbejdet.  

Tak igen til alle jer, der har udvist det største samfundssind de seneste uger. Hold ud lidt endnu, sammen når vi i mål.

I giver en positiv optimisme omkring fremtiden.

Vi kan meget sammen – også hver for sig.

God første maj.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer