Fredericia Kommune er, sammen med de andre kommuner i Trekantområdet, deltagende ved den berlinske kunstfestival 48 Stunden Neukölln. Det er et samarbejde, der startede for Trekantområdet i 2016. I år sender Fredericia Kommune blandt andre fire lokale kunstnere af sted.

Karen T

Jeg møder Karen Thomsen i sin hyggelige dobbeltcontainer i C-byen placeret i hjertet af den kommende Kanalby. Den ene side vender ud mod Lillebælt og den anden mod Grow Your City. Det er et inspirerende miljø at arbejde i, specielt nu, hvor solen er begyndt at titte frem mod foråret i C-byen.

Karen Thomsen
Karen Thomsen – Foto Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

Jeg kender Karen som kunstmaler, og ikke så meget for hendes skulpturer. Det en god dag at besøge Karen på, for hun har lige fundet nogle nye sølvfigurer frem, som er små menneskedyr.

Karen Thomsen
Menneskedyr – Foto Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

Artiklen fortsættes efter annoncen

Menneskedyr

Karen T som hun kalder sig i den kunstneriske verden er ved at gøre forårsklar, og er meget i sine menneskedyr for tiden. “De er som en vandring – frem og tilbage i tid, der er inspireret af dyret i mennesket,” siger Karen. Hun tager udgangspunkt i forskellige kulturer og prøver at arbejde en psykologisk vinkel ind i hendes menneskedyr. Vi anskuer sammen, en af hendes nye figurer som lige er kommet hjem fra forsølvning. Jeg kan ikke lade være med at holde den i hånden, den er blank og fin, men alligevel robust. “Man kan sige, at jeg prøver at portrættere en moderfigur i den her,” “den er omsorgsfuld, det er det som “Hestemor” udtrykker,” siger kunstneren bag serien Family Portrait. Family Portrait er serien på tre figurer som er menneskedyr. “Hesten er det ældste symbol på kærlighed, men hældningen på hovedet er vigtig i den her figur, den udtrykker omsorg”, siger Karen eftertænksomt.

Karen Thomsen
Menneskedyr – Foto Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

Processen

For Karen er det vigtigt at det meste er genbrug, det falder i god tråd med at dykke tilbage til fortiden. “Jeg finder noget der brugt, og falder tilbage i fortiden,” siger Karen mens solen kigger indenfor i containeren. Processen går ofte med brudstykker, måske et plasticlegetøjshoved med en porcelænskrop. En dims fra sparegris og en dukkekjole. Karen former det med lim, hun bruger det nærmest som ler, hun maler det mange gange for at skabe fine overgange,”så det tager faktisk lange tid med sådan et menneskedyr,” siger Karen. De får tre gange maling, et kobberlag og så ægte sølv. Inden de er helt færdige får de lak, fordi hun har besluttet sig for de skal fremstå blanke.

Karen Thomsen
Menneskedyr – Foto Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

“Alt jeg rører ved handler om at være menneske,” siger Karen T

48 Stunden Neukölln

Med tankerne på at være sammen med nogle kunstnere fra sit nærmiljø, tænkte Karen at det var en oplagt chance og takkede pænt, ja tak. “Det er en åbenhed, som jeg gerne vil træde ind i og være en del af,” siger Karen. “Det at lære nogle bedre at kende, diskutere kunst og kultur på rejsen, det er et meget glædeligt og godt tiltag” siger hun optimistisk og glad. Karen siger om festivalen, at hun vil være den stille iagttager og se om hun kan fange festivalens puls. “Der er meget ung kunst på festivalen. Jeg vil gerne snuse tidsånden op, og se om man ikke bliver inspireret, og får kufferten fyldt med gode indtryk,” siger Karen.

Karen Thomsen
Canvas – Foto Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

Jeg er på vej til at forlade containeren hos Karen T, og ser et par andre spændende ting på vej ud, som jeg bliver nødt til at tage et billede af. Du kan lære Karen T bedre at kende på de to nedenstående link

Hjemmeside

Facebook

Læs om den 1/4 kunstner som skal til 48 Stunden Neukölln