Karsten Byrgesen, Folketingskandidat, Regionsrådsmedlem Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia

Veteranen Casper Troelsen har som udsendt til Khandahar i Afghanistan mærket krigens rædsler på sin egen krop. Døden og ødelæggelserne og desillusionerne om menneskeværd har kostet den tapre soldat og befalingsmand troen på, at det gode vil sejre. Casper tog et meget stort – for stort – ansvar på sine egne skuldre. Der var sgu ikke nogen der skulle få sergenten ned med nakken. Tiden gik og de ubehandlede rædsler fra krigshandlingerne samlede sig til et traume og endte med diagnosen Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD). Casper er langt fra den eneste veteran der har PTSD. Men – alt det ophøjede ævl om, at systemet ikke svigter en veteran er på godt dansk BULL SHIT.

Jeg taler ikke om forsvaret, der er gjort af dygtige ledere og chefer, stærke kvinder og mænd med hjerterne på rette sted. Jeg taler om de ulidelige styrelser, der af frygt for at sætte mennesket over regelsættet, stirrer sig blind på den selvtilfredsstillelse det åbenbart må være, at lade systemet sejre. Sådan gik det for Casper. Jeg er selv veteran med flere udsendelser i bagagen. Jeg kender systemet indefra, efter 42 år i Hæren.

Fredericiaavisen.dk har fortalt om den syge veterans kamp mod jakkesættene og de plisserede kjoler i ministerierne, der siger et og gør noget andet. De ophøjede jurister der har rottet sig sammen mod Casper nægter at anerkende, at der kan gå mere end to år, før PTSD overtager krop og sjæl. World Health Organization (WHO) har i 2011 lavet et studie der fastslår, at ”debut af en posttraumatisk stresslidelse kan forekomme på ethvert tidspunkt i løbet af livet efter udsættelse for en traumatisk begivenhed”.

Ankeskadestyrelsen og højesteret lukker øjnene for den kendsgerning og har med en dom i sidste uge fralagt sig ethvert ansvar for Caspers lidelser, alene med den grund, at hans PTSD brød ud for sent. Ynkeligt. Sagen skal rejses politisk og jeg giver herved startskuddet til den proces. Nye Borgerlige er på sagen, som vi er det, hver gang den lille mand/kvinde trædes ned af høje hæle og dyre habitter.