Jimmi Elmgaard har ikke været en dominerende faktor for Fredericia Håndboldklub angrebsmæssigt i denne sæson, men han stemplede for alvor ind i dagens sejr mod Randers HH, som blev på 37-22.

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
1 = Dumpet
2 = Den tilstrækkelige præstation, der lige nøjagtig er bestået
3 = Jævn god præstation
4 = God præstation
5 = Tæt på liganiveau
6 = Liganiveau

Karakterne er udelukkende et udtryk for journalistens egen holdning.

Jimmi Andersen (6): Han har stået på et tårnhøjt niveau i hele sæsonen, og i dag var ingen undtagelse. Særligt i anden halvleg lukkede han fuldstændigt af, og han kronede kampen med at score i tomt mål.

Emil Tellerup (UB): Spillede ikke nok.

Martin Bisgaard (2): Den skarphed, som han har haft i hele sæsonen, var væk i dag. Laver et mål på tre forsøg, og fik en tåbelig udvisning. Dækkede dog fint op, foruden situationen med udvisningen.

Marcus Rahbek (4): Fik chancen, da Bisgaard ikke leverede, hvad han plejer og greb chancen. Endte med at lave tre mål.

Rune Schrøder (5): Spillede et stort overblik og var også farlig selv. Fungerede godt sammen med Rune Andersen i begyndelsen af anden halvleg, hvor FHK for alvor trak fra.

Rune Andersen (6): Fik chancen fra start, og spillede en rigtig flot kamp i begge ender af banen, og endte med at lave i alt seks mål.

Kristian Stoklund (5): Satte spillet godt op, og var sikkerheden selv på straffekast. Dækkede også fornuftigt op.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Peter Nielsen (4): Da FHK havde brug for roen i første halvleg blev Nielsen sat på banen, og det med succes. Han bidrog med det, som var krævet på det tidspunkt, og fik vendt en Randers-føring til, at FHK gik til pause foran.

Nikolaj Mehl (4): Fik ikke sat sig selv igennem målmæssigt i dagens kamp, men leverede en stabil indsats i begge ender af banen.

Jakob Mikkelsen (4): Tre mål og flere oplæg blev det til for FHKs venstrehåndsskytte, der især flere gange havde et godt øje til stregspilet, men også til tider havde et par boldtab på den konto.

Kasper Young (4): Ikke så markant som i HEI-kampen, men var sikkerheden selv, da han fik chancen fra fløjen.

Jakob Frederiksen (3):Fik ikke noget at arbejde med i den tid han var på banen, men havde flere gode forsvarsaktioner, hvor han blandt andet trak angrebsfejl og fiskede bolden.

Jimmi Elmgaard (6 – Man of the Match): Bortset fra en svipser med en misbrugt kontrachance spillede Elmgaard en rigtig stor kamp i begge ender af banen. Elmgaard bandt forsvaret sublimt sammen, og afslutningsmæssigt var virkelig i sit es og på et helt andet niveau end hidtil set i sæsonen.

Rasmus Meyer (5): Spillede også en stor kamp i begge ender af banen. Meyer udvikler sig konstant, og bliver bedre og bedre angrebsmæssigt.


https://www.laterrazza.dk/
Klik på annoncen og se mere