FHK havde en ligadebutant med i truppen mod BSH, og han endte med at stjæle fokus. Højrebacken Kristian Olsen lavede fem mål på syv forsøg, og blev den helt store oplevelse i nederlaget på 33-29.

Se her Sportsredaktørens karakterer:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

Emil Tellerup (4): Havde til tider nogle vilde redninger, men undervejs var der også skud, som han skulle have reddet. Skal stå mere stabilt over en hel kamp.

Jimmi Andersen (02): Forsvaret stod ikke særlig godt og det gav svære arbejdsvilkår. Havde dog et par bolde, hvor han ikke så alt for heldig ud.

Martin Bisgaard (10): Stærk kamp af venstrefløjen, der lavede fem mål på seks forsøg, heraf flere der var sat flot ind. Dog noterede han sig for en dum afbrænder, da FHK kunne være kommet på minus 2.

Marcus Rahbek (02): Kom ind i det sidste kvarters tid og det var ikke et alt for heldigt indhop. Brændte to skud.

Rune Schrøder (10): Skød med skarpt skudmæssigt og assistspillet var også godt. Det blev til fem mål på syv forsøg og fire assists, og det tegner godt forud for Kolding-kampen.

Jesper Lindgren (02): Forsvaret startede skidt, og da det er Lindgrens fokusområde trækker det gevaldigt ned. Der var ikke nok tacklinger, og der manglede afstemmelse på flere ting.

Kristoffer Jessen (UB): Spillede ikke nok.

Kristian Stoklund (00): Ikke godt nok af dirigenten. Scorede først sent i kampen og endte med at lave et mål på syv forsøg. Noterede sig undervejs for tre assist.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Jakob Mikkelsen (4): Det var hverken helt godt eller helt skidt for Mikkelsen. To mål på fem forsøg og fire assists lavede den høje højre back.

Nikolaj Mehl (4): Svær at bedømme. Spillede ikke så meget, men i en periode i første halvleg fik han ro på FHK’s angrebsspil, da det blev for febrilsk.

Kristian Olsen (12 – Man of the Match): Wow der er krummer i den knægt. Ret beset er han fortsat U19-spiller og han har siddet ude med en skade i næsten to år. Det var ikke til at se, at det var Olsens ligadebut fredag aften. I den tid han fik på banen, blev det til fem mål på syv forsøg og et oplæg.

Kasper Young (UB): Spillede ikke nok, blev skadet efter få minutter.

Jakob Frederiksen (7): Den lokale højre fløj spillede resten af kampen efter Youngs skade, og det gjorde han fornuftigt. Lavede tre mål på fem forsøg og viste, at han er til at stole på i fraværet af Young.

Mathias Hedegaard (10): Da forsvaret var bedst var det med Hedegaard på banen, og angrebsmæssigt var han stærk som en okse og lavede fire mål på fire forsøg.

Rasmus Meyer (7): Forsvaret startede skidt ud og det var Meyer en del af, men fik spillet sig op i løbet af kampen og lavede tre mål på fire forsøg.

Rasmus Thiemer-Jensen (UB): Kom ind i enkelte perioder af opgøret og fik blandt andet scoret et mål, men han fik ikke rigtig sat et aftryk.

Leave a Reply