FC Fredericia vandt fredag aften 3-2 mod Næstved, og en af de største arkitekter bag var anfører Christian Ege Nielsen, der hev et synkende skib op fra bunden.

FC Fredericia kom ind til opgøret med fire nederlag i træk, og til at starte med så det ikke godt ud. Alexander Nybo tabte et ufarligt indlæg i eget mål, og Anders Holvad brændte straffespark, da muligheden for udligning kom ned fra en klar himmel.

I stedet slog Christian Ege til og udlignede kort før pausen, og i anden halvleg spillede FC Fredericia det spil, som de har gjort det meste af sæsonen. Væk var noget af den usikkerhed, der prægede første halvleg, og i stedet for at træde på bremsen, blev der trykket på speederen og det gav gevinst.

Se her Sportsredaktørens karakterer:

00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

https://www.vinmedmere.dk/

Alexander Nybo (02): Havde en stor redning undervejs i forbindelse med et hjørnespark, men Nybo måtte aldrig nogensinde have tabt et ufarligt indlæg i eget mål.

Jacob Buus (7): Som altid energisk. Var påpasselig defensivt og offensivt gik han godt med.

Erik Nissen (4): Var ikke impliceret i de to mål, og lukkede generelt fint af defensivt.

Lukas Enevoldsen (4): Et par gange så han skidt ud, men han havde til gengæld også et godt raid op af banen i første halvleg. Efter pausen stod han solidt defensivt.

Henry Uzo (4): Ikke så i øjnefaldende, men gjorde sin pligt defensivt.

Christian Ege Nielsen (7 – Man of the Match): Da det så værst ud hev kaptajnen den synkende skude op med et befriende mål. Gik kampen igennem forrest på midtbanen.

Victor Torp (4): Fik løbet mange meter centralt, men var ikke så dominerende i spillet med bolden, som han kunne være.

Anders Holvad (4): Brændte straffesparket, men tog til gengæld revanche, da han fik bolden i mål til 2-1. 

Mathias Gertsen (7): Ikke så i øjnefaldende som mod Skive, men fightede alt hvad han kunne og scorede et fint mål.

Agon Mucolli (7): De gange, hvor han blev sat op, var han rigtig farlig. Bidrog med to assists, og særligt den sidste til 3-1 var fabelagtigt, hvor bysbarnet med bolden løb fra et halsende Næstved-forsvar.

Dennis Høegh (02): Kæmpede forgæves alene på top, og kom ikke frem til nogen chancer.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

___

Steven Enna (UB): Burde have scoret på en gigantisk chance han havde med et hovedstød med kort afstand til mål.

Martin Mikkelsen (UB): Kom ind i slutfasen og bidrog med ro.

Leave a Reply