Anfører Christian Ege Nielsen er igen disponibel for FC Fredericia. Til gengæld mangler stopperen Erik Nissen, som sidder over med karantæne.

En er tilbage, og en anden er ude. Det er faktum for FC Fredericia forud for dagens kamp mod HB Køge, hvor Erik Nissen glider ud af truppen grundet det gule kort han fik mod Vejle. Til gengæld er Christian Ege med efter at have afsonet karantæne.

“Det er dejligt at være med igen. Det er altid hårdt at sidde og se på,” siger Ege til Fredericia AVISEN og kommer ind på nederlaget til Vejle i fredags:

“Det var skidt for os i forhold til tabellen, at vi endte med at tabe, men vi skal tilbage på sporet,” forklarer han.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Hvad skal I gøre anderledes i forhold til Vejle-kampen?

“Mange af de ideer vi havde var fine, men  kvaliteten skal hæves. Der er lidt taktiske elementer, som vi gør anderledes, fordi vi møder et andet hold,” siger Christian Ege.

FC Fredericia har i de seneste par dage trænet på kunstgræsbanen i KFUM Parken, hvor holdet har trænet da Capelli Sport Stadion er en kunstgræsbane.

“Det er dejligt. Det er en plan bane, og det kan jeg godt lide. Der er delte meninger om kunstgræs, men jeg er af den overbevisning, at hvis man har problemer med at holde sin bane god, er det en god idé at have. Derfor bliver det fint,” forklarer Christian Ege.

https://www.vinmedmere.dk/

Hvordan står HB Køge til jer som hold?

“De står udemærket som de fleste andre. Vi analyser altid modstanderen og ser hvor vi kan ramme dem, og der er mange hold i rækken som er ens. Der er sjældent nogle der er så gode, at vi ikke kan gøre noget. Det er ikke en kamp vi ser ekstra frem til, det er ligesom alle andre kampe, hvor vi er godt forberedt,” slutter Christian Ege.

Der er kampstart mellem HB Køge og FC Fredericia klokken 17:00. Opgøret kan følges live på Fredericia AVISEN fra klokken 16:45.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer