Sæsonen i 1. division er relativt ung, men vi er stadig nået til et punkt, hvor visse mønstre begynder at tegne sig. Et par af de mønstre er at det bliver tæt i toppen, Superliganedrykkerne lægger sig ikke ned uden kamp, og FC Fredericia skal have styr på forsvaret. Især det sidste er bekymrende.

Ros til FC Fredericia

Men før vi kigger lidt på problemerne hos FC Fredericia, så fortjener de bestemt også ros. I skrivende stund ligger klubben på 1. pladsen i rækken, med 21 point efter de første 11 kampe, der blot har budt på to nederlag. Nemlig i runde et mod Vendsyssel FF og mod Fremad Amager i runde 10. Heldigvis var de tilbage på sejrssporet i runden efter med en 3-2 hjemmesejr over Hvidovre IF. Det er en rigtig, rigtig stærk start, der tillader byen og fansene at drømme om mere end sidste års 6. plads, der var langt fra oprykningsmuligheder. Selvom oprykning i 2020 er lige tidligt nok at spå om, så tegner der sig klart et billede af, at FCF kan presse toppen mere end sidste sæson.

Hård kamp om 1. pladsen

Der har dog været én torn i øjet. Holdet har i de første 11 kampe lukket hele 18 mål ind. Det er i de færreste rækker rundt omkring, at holdet på førstepladsen har lukket over ét mål ind per kamp i gennemsnit. Og faktisk er det kun lykkes holdet at holde 0’et en enkelt gang indtil videre, da det blev til en hårdt tilkæmpet 1-0 sejr mod Superligaaspiranterne fra Vejle Boldklub. Ser man omkring efter betting med bedste odds på fodbold er FC Fredericia dog stadig ikke favoritter til at rykke op i Superligaen, men de kan stadig skabe spænding i de enkelte kampe.

Trods mange mål lukket ind er FCF de mest scorende 

Men at lukke mindst to mål ind i seks ud af 11 kampe, er ikke noget der lover godt. Det skal der styr på, da det også har betydet at holdet blot har vundet en af de sidste fire kampe, hvor de formodede favoritter fra Vejle har 15 point i de sidste 5 kampe. Men nu skal det også nævnes, at offensiven har været tilsvarende farlig. Anders Holvad snitter næsten et mål hver anden kamp, men endnu vigtigere, så er klubbens 24 mål fordelt over hele ni spillere. Så selvom Holvad er topscorer, så har holdet flere trusler og resultatet har da indtil videre også været at FCF er det pt. mest scorende i rækken.

På den lange bane må vi se, om en stærk varieret offensiv kan gøre op for en til tider usikker defensiv, så 1. pladsen kan komme i hus. Der er lang vej endnu, men man skal aldrig klage over at ligge nummer et. Det er tæt i toppen og det kan ændre sig fra runde til runde. Men kan FCF finde formen fra starten af sæsonen og få bedre styr på defensiven, så kan et par sejre på stribe skabe et pænt hul til de nærmeste forfølgere, da næsten alle har vist sig at kunne slå alle.

http://bit.ly/rosalecture