På Fredericia AVISEN kunne vi i dag, som mange andre, konstatere et markant skifte i vejret. Solen tittede frem og kulturjournalisten skulle på speiciel mission i sin private Toyota. Derfor startede dagen med den traditionelle bilvask, men hvad gør man, når man bor på anden sal.

Jeg er en af de danskere, der vasker sin bil for lidt, jeg er også lidt af et rodehoved. Ofte får jeg ikke lige affald eller flasker med op på anden sal. Nogle gange kan poser eller andet ende i transit i bilen, mellem min lejlighed og lager. Det er ligeledes svært at støvsuge bilen med en ledning ud af vinduet, og jeg har ikke en stor beholdning af plejeprodukter.

Toyota
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Så, når kærligheden til den gamle Toyota Corolla, skal genfindes går turen på en tankstation, hvor de har en pusleplads. På Q8 er der god plads, og hvad mange ikke ved kan man låne en puslekasse, som det hedder, inde i butikken. Det sparer en for mange penge faktisk, for her er de produkter mange selv køber. Der er både insektrens og ruderens, der er vinyl makeup til både inde og uden på bilen. Man kan også finde fælgrens og sidst, men ikke mindst, er der også siliconespray. Det er faktisk en stor besparelse og så er det gratis at låne.

Toyota
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Solen skinner og det er første dag i lang tid man kan smide jakken. Jeg giver mig god tid til at få tømt bilen. Måtterne kommer ud og bliver banket på tilhørende bankeplade med riller. Jeg køber en polet til den kraftige støvsuger, og der er nok tid til at suge helt bilen rundt samt give måtterne en tur. Det er altid en god ide at forvaske bilen, specielt når den er ligeså beskidt som min. Mange kører ud af en bilvask, og er utilfreds med resultatet, men ofte er det en god ide at benytte de gratis spande med sæbevand, som man kan fylde alle de gange man vil. Jeg skrubber løs på min gamle Toyota, og giver ligeledes ruderne udvendigt en gang rudespray inden den kommer i vaskehallen.

Toyota
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Jeg er åbentbart heldig i dag, den vask jeg gerne vil købe er med rabat, køber jeg to af samme type, udløser det stationens dyreste vask gratis. Desuden er der valgfri Starbucks kaffe i størrelse Tall til 10 kr. Den kan jeg nyde mens vognen er til behandling.

Toyota
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Mens jeg har holdt på puslepladsen har jeg set flere køre i vaskehallen, nogle kører den bare ind uden at forvaske eller pusle. Der kommer sågar et par unge piger og klatvasker deres bil med børster, og kører videre igen. Det er ligeledes et sted, hvor folk hilser på hinanden, måske solen og kaffen hjælper med det.

Porten går op, kaffen er tom og der står min gamle smukke Toyota og smiler i solen.

Toyota
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Artiklen er ikke sponsoreret af pågældende tankstation, men er ment som en publicservice til dem, der ikke kender mulighederne for låneprodukter på stationen. Puslepladsen er et godt sted for folk der ikke bor i hus.