Imens medierne skriver om den kendte digter, forfatter, filmmand, Tour De France-kommentator Jørgen Leths farvel til TV2s Tour De France-dækning, kan man i Fredericia den 29. april se, høre og opleve Jørgen Leth selv, når han fortæller om sit liv og mødet med sine helte.

Den 29. april kl.19.00 bliver Fredericia Idrætscenter, ADP Lounge for en stund din TV-stue, når den legendariske Jørgen Leth taler i et foredrag, der præsenteres af Lecture.dk og Fredericia Idrætscenter.

”Jeg synes, helte er godt. En helt, det er en, der står og lyser i nattemørket. En, der kan noget særligt, og som gør indtryk på mig. Som får mig til at forstå noget, der forekom kompliceret. En helt kan også være en skurk, en særlig slem person, som spreder ondskab om sig. Han lyser op på en mere dæmonisk måde,” siger Jørgen Leth.

Jørgen Leth har altid haft et bredt felt af helte. Den første var hans far. Senere cykelryttere som Reg Harris, Joseph Scherens, Børge Gissel. Så jazzmusikere som Duke Ellington, Monk, Bud Powell. Også en ældre mand som Ove Brusendorff og en ældre kvinde som Katherine Dunham. Og mange flere, som du kan høre denne aften, hvor Lecture.dk også har sørget for hyggen. Der vil nemlig til foredraget blive serveret en Magnum-is og et glas bobler til. For mange yngre blev det kult, da Jørgen Leth spiste Magnum-is sammen med TV-værtet Hans Pilgaard.

Skal du med, så kan du købe din billet her

Om Jørgen Leth:

Jørgen Leth (f. 1937) er digter, forfatter, filmmand og ikke mindst cykelsportsfanatiker, landskendt for sit sprogblomstrende kommentatorparløb med Jørn Mader under de årlige transmissioner fra Tour de France.

Som filminstruktør er han internationalt anerkendt blandt andet for sine to klassikere om samme emne, Stjernerne og vandbærerne (1974) og En forårsdag i Helvede (76), og desuden er han kendt for sine meget personlige og poetiske dokumentarfilm, blandt andet Det legende menneske (86) og Notater om kærlighed (89), samt for en række portrætfilm om kolleger og ikoner, Klaus Rifbjerg (74), Michael Laudrup (93) og Søren Ulrik Thomsen (99).

Digteren Jørgen Leth er en af den sene modernismes mest markante stemmer herhjemme, senest fornemt dokumenteret i hans Samlede digte (2002).

http://eventc.dk/events/94-midt-om-natten-og-padlock-chain