Personligt synes jeg Fredericianerne har været reduceret til stemmekvæg gennem de sidste mange år og det lyder ikke ret pænt, men jeg synes svesken skal på disken og tingene italesættes frem for, at man putter det der er svært væk og faktisk gør det til et tabu. Hvert 4. år har Fredericianerne kunne lade sig involvere i lokaldemokratiet ved at sætte et kryds.

I årevis har kulturen været sådan, at man endelig ikke skulle italesætte når noget ikke lige var som man mente det burde være. Selv fra byrådsmedlemmer kunne man få påtalen, at man i stedet burde tale Fredericia op og selvfølgelig skal denne skønne kommune tales op, men vi skal simpelthen også være voksne nok til at tale om de ting der ikke fungerer også i åbent forum.

Jeg har en antagelse om at Byrådet og forvaltningen føler de involverer Fredericianerne, men jeg vil påstå, at nok spørger man Fredericianerne, men man hører dem ikke.

Lokaldemokratiet er af en så fin størrelse at vi skal værne om det og Fredericianerne bør høres og ikke blot spørges.

Jeg har tidligere lavet borgermøder om forskellige emner og det vil jeg forsætte med. Jeg begyndte på det af flere grunde, men især fordi jeg mener, at svarerne på vores udfordringer ligger hos Fredericianerne og i de ideer de har og så har jeg følt, at de borgermøder, der har været sat op af diverse udvalg har været meget stramt styrede og med lukkede agendaer og det fremmer ikke muligheden for at finde de helt gyldne svar på problemstillingerne, men er snarere blot ”kommaflytteri” og det er altså ikke reel borgerinddragelse.

Derfor vil jeg forsætte med at lave borgermøder og det vil jeg også som siddende Byrådsmedlem for jeg er helt klart af den overbevisning af svarerne på hvordan vi løser diverse problemstillinger i høj grad allerede ligger hos Fredericianerne, men vi glemmer at høre dem.

Derudover så er min stil til de her borgermøder, at det er de fremmødtes agenda og det de har på hjertet vi snakker om og ja det kan virke mudret, men for mig er det vigtigt, at vi snakker om det der fylder hos Fredericianerne for det er nemlig en del af udfordringen og det er en del af den løsning vi skal finde og så er det altså ikke sværere, at bolden gribes og et emne, der kan synes at være et sidespring kan tages på et nyt borgermøde. Ja jeg forventer at holde rigtig mange borgermøder. Jeg synes de er af allerstørste vigtighed for vores lokaldemokrati.

Et andet sted, hvor lokaldemokratiet skal gøres mere involverende er i tilgangen til at kunne stille forslag til debat i Byrådssalen og derfor vil jeg kæmpe for, at vi får indført borgerdrevne beslutningsforslag her i Fredericia ligesom vi ser vi har det på landsplan og i flere andre kommuner.

Efter at have siddet og kigget lidt på det i forhold til hvordan det er stillet op på landsplan så er jeg kommet frem til, at jeg vil stille som forslag, at der skal 420 stillere bag et beslutningsforslag før det skal tages op til debat i byrådssalen.

420 stillere så vil vi have det samme forhold mellem stillere og stemmeberettiget som vi har når det foregår på landsplan.

Jeg synes det er vigtigt, at vi ikke sætter tallet kunstigt højt så det faktisk bliver umuligt at stille beslutningsforslag og 420 er muligt for det så jeg tydeligt da jeg samlede underskrifter i forhold til en uvildig undersøgelse af teateret.

Et andet sted jeg synes vi halter efter er i forhold til at få involveret ungdommen. Vi har ganske vist et ungebyråd, men jeg synes vi hører meget lidt til dette og de unge jeg har snakket med har ingen ide om de faktisk eksisterer og hvad man kan bruge dem til. Jeg er faktisk personligt også i tvivl om, hvilken funktion de egentlig har.

Jeg synes det er fantastisk med ideen om et ungebyråd, men de skal involveres meget mere end jeg opfatter de bliver nu og så skal de gøres langt mere synlige så ungdommen ved de er der og de bliver interessante.

Et sted jeg gerne vil sætte ind er, at ungdommen også skal have mulighed for borgerdrevne beslutningsforslag. De 13-17 årige skal kunne stille beslutningsforslag som så skal behandles af vores ungebyråd, der derefter sender det til Byrådet til behandling. Jeg synes det er vigtigt, at vores unge Fredericianere bliver hørt og faktisk får mulighed for at komme med politiske forslag. Jeg synes faktisk det er på sin plads, at vi får skabt en kultur, hvor de unges forslag faktisk bliver hørt og behandlet fuldstændig lige så seriøst som alle andre forslag.

Jeg synes det skal være let for Fredericianerne både ung og ældre, at kunne byde ind med forslag til politiske beslutninger uden at skulle gå gennem en eller anden partiforening og derfor vil jeg kæmpe for vi får både borgerdrevne beslutningsforslag for 18+ og for dem i alderen 13-17.

Lokaldemokratiet skal åbnes op og gøres gennemsigtigt og så skal vi have reel borgerinddragelse.

Søren Haastrup
Løsgænger KV21

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer