Corona har gjort mange ting meget besværligt. En af de ting er planlæggelsen af et sølvbryllup med tilhørende morgensang. Men med god afstand og småtrætte øjne blev Carsten og Tina alligevel fejret. Det glæder deres datter, der har stået for en del af forberedelsen.

“Det har selvfølgelig været en stor opgave, da mine forældre har et stort netværk, så der har været mange man skulle rundt og have kontakt til for at arrangere det hele, men jeg kender jo heldigvis mange fra deres netværk, både venner og forretningsforbindelser”, fortæller Sara Haupt om det forarbejde der ligger i at planlægge sådan en dag.

“Mine forældre har jo som sagt et stort netværk som de jo selvfølgelig har bygget op gennem mange år, som kommer sig af deres virksomhed CH-Byg som har eksisteret i 20 år, hvor min far har bygget dette netværk op, som jo både har givet gode venner og gode forretningsmæssige forbindelser, samt arbejde”, fortæller hun. Til stede kunne jeg da også tælle de første håndfulde af håndværkere der var mødt op for at sende skønsang i retning af Carsten og Tina.

Selvom Corona har fyldt meget i de seneste måneder, så har det faktisk ikke fyldt ret meget for Sara i hendes forberedelser.

“Corona har ikke bekymret mig det store, da Danmark jo er begyndt at lukke stille op igen, for butikker, restauranter og diverse virksomheder, men selvfølgelig kan man jo aldrig vide med sikkerhed, hvor meget det påvirker folk i forhold til at “turde” møde op til sådan et arrangement”, fortæller hun.

Så selvom Corona har lagt verden ned, så sejrede kærligheden alligevel – og Carsten og Tina blev vækket med morgensang, ligesom alle traditionerne foreskriver.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer