I den seneste uge er der sprunget studenter ud, som der gør hvert år ved denne tid. Der er mange af dem, og med de (i starten) fine hvide huer med forskellige farver bånd, kan vi alle kende dem i gadebilledet. Men om lidt venter et stort valg: Hvad skal der ske?

Tre år i gymnasiet, heraf to år med coronanedlukninger, hjemmeskole og virtuel undervisning. Det har været noget af en omgang for de unge mennesker, der netop har fået sat studenterhuen på hovedet og sikkert har en fed fest i skrivende stund.

Jeg glemmer aldrig min studentertid. Hvert år, når jeg ser studenterne køre rundt, drømmer jeg mig tilbage til en tid, hvor, synes jeg nu, livet var ubekymret og det handlede om, at vi skulle nyde at være unge. Men med den hue fulgte også et stort valg dengang. For hvad skulle der ske?

Det er det helt store spørgsmål, som vi er blevet bedt om at tage stilling til mange gange. Efter folkeskolen skulle der træffes et valg. Efter gymnasiet skal der træffes et valg. Vores liv består af valg. Det er en del af det neoliberale samfund, at vi har muligheden for at træffe alle disse valg. Vi bor i et land af muligheder. Vi kan gøre stort set lige, hvad vi drømmer om – men det kan også være svært at vide, hvad man egentlig drømmer om.

Når I nu står her, kære studenter, så skal I træffe et valg om jeres fremtid. Heldigvis bor vi i et land, hvor det er okay at tage fejl. Et land hvor man gerne må vælge om, hvis man efter en rum tid på studiet finder ud af, at ens hylde er et andet sted.

Allerede inden I står her, har I truffet et valg. I valgte gymnasiet. Men I har fortsat alle muligheder for at vælge om. Der er fortsat alle muligheder for at vælge en faglært uddannelse – og det er der mange der gør, heldigvis. I kan også vælge en helt anden vej. Og det er godt. I kan vælge lige den vej, der er den rigtige for jer.

Og det skal I gøre. I skal finde noget, I brænder for, som gør jer glade. Det må gerne være lystbetonet at gå i skole. Og ja, det er hårdt til tider, det er meningen. Men hvis man drømmer om en fremtid, eksempelvis inden for politisk forvaltning, så må man også sidde med i de mere kedelige timer og følge med. Det hele er med til at danne dig.

Der er så mange valg, I kan træffe lige nu. Men I skal tage jer tiden til at træffe dem. Der er ikke nogen, der har truffet gode, oplyste valg, hvis de har følt sig pressede. Jeg vidste, hvad jeg ville. Men jeg kunne ikke opnå det i første omgang. Det er jeg evigt taknemmelig for nu. For mit ene sabbatår var afgørende for, at jeg blev mere moden, at jeg fik lidt mere hår på brystet og rent faktisk kunne administrere på en og samme tid at flytte hjemmefra, til en ny by, langt væk hjemmefra og starte på et krævende studie.

Der er ikke noget galt i at tage sig tid til at træffe sit valg. Dog vil jeg anbefale, at man får noget på CV’et imens man tænker og træffer sit valg.

Det vigtigste råd og budskab, fra en der netop har afleveret sit speciale er: Træf et valg. Det dummeste du kan gøre er ikke at træffe et valg. Alle valg er rigtige, bare du træffer et. Og finder du ud af, at det ikke er det rigtige valg, så kan du altid vælge om.