Forside Mennesker Afdøde Kære Lars Larsen – himlen har et godt tilbud til dig

Kære Lars Larsen – himlen har et godt tilbud til dig

DEL

Fredericia AVISEN vågner op til den sørgelige nyhed, at Lars Larsen er gået bort, han sov ind efter kort tids sygdom. Lars blev 71 år, han skabte en kæmpe koncern og var en af Danmarks rigeste mænd.

Lars Larsen efterlader sin kone, to børn og fire børnebørn. Han nåede heldigvis at kunne se sit succesrige firma blive 40 år, inden leverkræft tog livet af købmanden.

Der er nok mange, der har en mening om den jyske købmand, som startede ydmygt son grundlægger af Jysk. Det lykkedes ham at brede sine butikker ud over hele verden.

Da reklamer begyndte at blive en fast del at tv, viste han igen, hvor meget nede på jorden både hans firma og person var. Der var ikke mange, der havde regnet med, at uden smarte klip og og store salgstaler, stod den jyske købmand frem med det simple budskab: “Jeg har et godt tilbud til dig”.

Lars Larsens første reklame

Lars blev folkeeje efter reklamerne, de satte en ny standard og mange firmaer har haft stor succes med samme fremgangsmåde.

En af grundende til, at Jysk har haft så stor succes, er at koncernen aldrig har fået storhedsvanvid, men vokset med og i deres billige og ydmyge omgivelser. Det er den gamle skole som har fundet en plads i nutiden, det er et firma, der har holdt fast i sine værdier. Lars’ søn, Jacob Brunsborg, blev i juni bestyrelsesformand for Lars Larsen Group og måtte i dag sende nyheden ud om sin fars død, men familien vidste, at det gik den vej, og trods interviews og artikler om, at sønnen ikke var klar, er det nu ham, der skal drive sin fars livsværk videre.

Lars Larsen var et ikon i Jysk, man kan næsten ikke køre forbi en butik uden at tænke på den folkelige, Lars Larsen. Jeg er sikker på, at hans eftermæle vil være sådan mange år endnu.

En stolt Lars Larsen

Lars var vild med golf, og så støttede han Silkeborg IF, som kunne nyde godt af et nyt stadion. Lars var ikke en synlig del af det danske jetset, men kendte mange, også Dronningen. Han vil blive husket som en dygtig og driftig forretningsmand med benene solidt plantet på jorden, men aldrig bange for at sige sin mening.

“Jeg husker, da jeg skulle flytte hjemmefra, der skulle man i Jysk for at få sine basis ting. Jeg havde sådan set kun været der med min mor tidligere. Men det er næsten ligesom en usexet IKEA, hos Jysk er det måske ikke så smart, men der er fokuseret på prisen og volume. Jeg husker, hvor meget jeg fik til mit nye hjem og hvor lidt, vi gav for varerne. Siden dengang har det været mange besøg i Jysk, faktisk er det noget, jeg lægger mærke til, når jeg er i udlandet, hvis der er en, DÄNISCHES BETTENLAGER. Jeg er stolt som dansker over det imperie som Lars Larsen har skabt”

Må din sidste hovedpude være det fineste og blødeste dun, og må himlen være dit sidste tilbud.

https://fairbillet.dk/Store/Basket/BuyTicket?EventId=295&TicketCategoryId=992
DEL