“Der var en ven, der tog af sted lidt før de andre og nu siger de hun kom for langt ud”, det er en omskrivning af Skousen og Ingemann klassikeren herfra hvor vi står. Han er skiftet ud med Hun og snart rejser Helle ud, og for en som er så stor del af kulturlivet i Fredericia, så føles det som at rejse langt ud, bare det at forlade Fredericia.

Helle Lillethorup er kommet på alles læber i denne uge, hun har ikke jubilæum, har ikke udgivet en sang eller for den sags skyld vundet noget. Jeg har Helle i røret til en snak, efter få sekunder går det op for mig at hun i virkeligheden har vundet noget, Helle har vundet friheden, og sejren er helt hendes egen.

Helle Lillethorup har opsagt sit job på Tøjhuset, det betyder også, at Ungdommenshus nu om tre måneder står uden leder, det er kommet ud af den blå luft, derfor er det faldt som en bombe for de fleste. Jeg sidder på Kurts Kaffebar og skriver historien, midt i byens puls, her går samtalen også på Helle, Helle er næsten blevet et brand. To venner sidder og drikker deres formiddagskaffe, den ene spørger om jeg har hørt Helle stopper?, kort tid efter åbner han facebook på sin smartphone, han griner, her toner Helle også frem.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

Helle har modigt valgt det, som man egentligt kan kalde at åbne pandoras æske, hun har sagt sit arbejde op, sat huset til salg og destinationen er nye eventyr.

“Jeg har sagt op pr. 30/4, så jeg har tre måneder til at afslutte de ting, jeg har gang i. Jeg ville ikke bare rende med en måneds varsel, uden at gøre mine ting færdig” siger Helle og fortsætter, “Jeg har haft 20 gode år med musiklivet her i Fredericia, så det vil jeg gerne have lov at sige ordentligt farvel til, jeg render ikke bare lige”

Når du nu siger, du gerne vil gøre tingene på en rigtig måde, er det så fordi det ikke er umuligt, at du kommer tilbage?

“Altså det kan jeg ikke forestille mig. Ikke i det job i hvert fald, det kommer ikke til at ske. Nu har jeg truffet beslutningen, også sådan er det. Så bliver jeg ikke lige pludselig i tvivl. Beslutningen er truffet, og sådan er det”, siger Helle helt afklaret.

Helle har valgt at rykke alt op med rødderne, hendes børn er blevet voksne og flyttet hjemmefra, hun nævner Aalborg som mulig destination, da hun oprindeligt kommer derfra. Udefra kan det ligne en midtvejskrise og det er hun også blevet spurgt om, men jo mere Helle fortæller mig, lyder det faktisk som en slags forebyggelse, for gør hun det ikke nu, sker det måske aldrig.

“Du kan tage to valg: Du kan enten resignere og stadigvæk leve, men du kan også lette røven og prøve noget nyt. Jeg kan ikke blive ved med at tænke på: Nu er det nu, du gør det! Og det er med det hele. Det duer ikke kun at ændre lidt, så nu ændrer jeg det hele på en gang. Jeg kaster mig selv ud over kanten, og så aner jeg ikke hvad der kommer til at ske. Det er også en stor beslutning, og jeg aner ikke, hvad der venter. Jeg ved godt, at jeg bliver ældre og ældre, og lige pludselig er der gået et halvt år, og et halvt år. Jeg kan ikke bare sidde og sige det går jo skide godt, fordi der er noget andet jeg vil, ” siger hun i en lang talestrøm.

Jeg tror, du flytter til Aalborg. Lad os nu sige, at Tusindfryd eller nogle andre spørger om du vil arbejde for dem. Er du færdig med kultur for nu også?

“Nej for søren! Det vil jeg gerne fortsætte med. Jeg tror ikke, jeg kan lade være at blande mig. Jeg tror også min alder taler lidt imod – og det er jeg bevidst om – at jeg har præsteret ting indenfor det her, hvor jeg har erfaringer, jeg kan byde ind med. Men jeg er godt klar over, at de der store byer er fyldt med unge mennesker. Men skidt nu med det, lad det få en chance. Men ved du hvad, hvis jeg får et andet job, så går der nok ikke længe, før jeg har startet en lille jazzklub eller er frivillig i Nordkraft. Jeg er helt sikker på det”

“Jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg ikke laver kultur. Jeg har altid lavet frivilligt kulturarbejde. Selv da jeg var i banken, var jeg frivillig på museer eller nogle kultursammenhænge. Det ligger dybt i mig. Det er hele min familiearv, at man blander sig. Jeg har selv prøvet at stå på scenen, men det er ikke værd at skrive hjem om. Jeg har andre kompetencer, jeg kan bidrage med. Jeg er slet ikke bange for, at mit liv bliver uden det. Men det kan da godt være, at jeg tager et par måneder ned gennem Europa med en rygsæk på”, siger Helle den måske kommende globetrotter.

Jeg har kendt Helle faktisk lige siden jeg kom til Fredericia, hun har i flere tilfælde lært mig som højtråbendende kunstner, at acceptere bureaukrati, så jeg for eksempel afholdt min første soloudstilling som kunstner på Pakhuset. Sådan har hun hjulpet mange kunstnere, fordi Helles drivkraft er at hjælpe folk fremad, og op på scenen.

Ord og musik med på vejen.

Historien har allerede været fortalt, men jeg følte, at Helle fortjente en anden vinkel, derfor ville jeg samle citater fra mennesker der har interageret med Helle på forskellige plan som en slags anbefaling, når Fredericias kulturkvinde nr. 1 finder ud af hvor pilen peger hen.

Lars Ejby Pedersen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

“Hun er en kvinde, der altid har ja-hatten på, hvilket jeg synes er vigtigt. Man går aldrig skævt til Helle, for hendes standardsvar er altid ’selvfølgelig kan det lade sig gøre’. Det er helt vildt, som hun har en evne til ikke at se begrænsninger, men muligheder. Derfor har det været en fornøjelse at arbejde sammen med hende. Hun har været positiv, hun har været dygtig og hun har været flittig. Mængden af superlativer, der beskriver Helle er lang. Jeg har en enorm respekt for, at man som menneske står op og finder ud af hvad man vil. Derfor har jeg også en stor respekt for, at hun siger stop. Hun er nået til en milepæl, det er et godt stykke arbejde. Hvis jeg var Helle og ville prøve noget andet, så er det også nu” Lars Ejby, formand for Kultur- og Idrætsudvalget.

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen.

“Helle har gjort et fantastisk stykke arbejde i sin tid som spydspids. Hun har formået at omfavne alle genrer og alle er blevet taget seriøst. Jeg synes, hun har kæmpet for kulturen og i særdeleshed den musikalske kultur i Fredericia”  Henrik Thrane, Musiker Black Income

Henrik Thrane sender den her sang i Helle´s retning white lion – little fighter.

Julerock i Tøjhuset. Foto: Janus Bang, Fredericia Avisen

“Jeg var 12 år gammel, da jeg stod på scenen i Pakhuset, dengang hed chefen Dan Dorchel, og da Dan ville tilbage til USA, troede vi alle sammen, at jorden ville gå under, også kom der en ny der hed Helle”, “Der gik ikke ret lang tid, og jorden var ikke gået under, og det gik jo videre”. “Helle har et optimeringsgen, ned og rode i undergrunden, ned og kigge på koncerterne, hvad kan vi gøre bedre?,  skal der være bedre lys?, er der nok personale?, hun er allover, det er det der er vigtigt for at være spillestedleder, hun er en ildsjæl”, “hun har været verdens bedste Helle”  Søren Søkke Andersen – Electric Guitars.

Søren Søgge Andesen sender den her sang med Helle på vejen. Niel Young – Keep on rocking in the free world.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

“Helle er på en måde ret vild, der er ikke noget, der ikke kan lade sig gøre, hun starter aldrig med, at sige uhh det er svært, det har jeg ikke tid til, hun svarer som regel det lyder fedt, det vil jeg gerne være med til”. “Hun formår at få folk til at levere, stedet ånder af, at det kun lykkes hvis vi gør det sammen, det animerer mig til at gå ind i Tøjhuset, og grunden til at vi blev sponsorer” Tim Andersen Direktør Kanalbyen.

Tim sender en sang der har en god eftertænksomhed. Poul Dissing og Benny Andersen – Gó Nu Nat.

“Det er først og fremmest for mit vedkommende Mathilde´s mor, det var de først fem år jeg var på Ungdommenshus, det gjorde også at jeg lærte Helle og kende på Pakhuset, det var jo der hun sad”, “Hun blev vores leder for ca. to år siden, det at hun ikke bare tænker musik, men kultur og hun tænker på tværs, desuden har hun øre og øjne for, at vi har nogle kompetencer vi gerne vil ud med, hun er rigtig dygtig til at lade mennesker gøre det de er gode til” Pia L Østergaard, ansat Ungdommenshus.

Pia sender Helle ud i verden med Leonard Cohen – First we take Manhatten

Kære Helle, hvor end du skal hen, tak for dansen, tak for dit arrangement i kulturen, tak for at favne alle, fra dødsmetal til frokost jazz. Du trådte store sko efter Dan, snart er der nye og dybe fodspor der skal udfyldes efter dig. Du er ikke død, tværtimod er du på vej til at mærke hele livet, held og lykke på din ven.

Husk når du kommer frem mod destinationen, at kigge dig omkring, derfra hvor du står.

Til slut vil jeg trøste folk, og lidt mig selv, da Helle stod i kulissen og skulle tage over efter den ligeså kulturelle tunge Dan Dorschel, da han skulle erstattes på Det Bruunske Pakhus, kom det også som en bombe og et kæmpe tab.

Men så kom Helle og snart kommer ……….