Der afvikles i weekenden et stort indendørsstævne i Fredericia Idrætscenter, der afvikles i samarbejde mellem Dalum IF og Fredericia KFUM.

“Historien er egentlig, at vi var en forældregruppe fra Dalum, der lavede Europas største stævne for en enkelt årgang, i vores egne drenges årgang. Folk spurgte så: Hvorfor laver I ikke et indendørsstævne? Det første år lavede vi et stævne i Dalum Hallerne, hvor der er to haller. Når konceptet er at samle hele Danmark, så er der ikke nok haller. Så sagde en, at der altså ligger seks haller i Fredericia og så tog vi kontakt til Ejvind fra KFUM. Derefter lavede Dalum IF og Fredericia KFUM en aftale om at lave det her stævne,” siger stævneleder Lars Henriksen fra Dalum IF.

Hvordan var stemningen ved åbningen, og er alle glade osv.?

“Alle er glade, der var vanvittig stemning inde i hal 1 ved åbningen. Der har vel været omkring 1.000 tilskuere, der heppede og der var bølge, lysshow, røgmaskine og børnene kom ind klubvis. Så det var rigtig fedt,” udtaler Lars Henriksen til Fredericia Avisen.

I forbindelse med stævnet sover holdene på

Ullerup Bæk Skolen, afd. Nørre Allé, Ulerup Bæk Skolen, afd. Skjoldborgvej og i Fredericia KFUMs klubhus