Forside FC Fredericia Kæmpe scoop: FC Fredericia henter spiller i norsk topklub

Kæmpe scoop: FC Fredericia henter spiller i norsk topklub

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

FC Fredericia har sikret sig erstatningen for Manjrekar James, der er vendt retur til FC Midtjylland. Erstatningen er Sonni Nattestad, der er hentet i den norske topklub Molde, og som har en fortid i blandt andet FC Midtjylland.

FC Fredericia begræd afgangen af James, der blev anset som den bedste midterforsvarer i NordicBet Ligaen, men nu har FC Fredericia armene over hovedet, da de har sikret sig Sonni Nattestad på en 2,5årig aftale

Skiftet er kommet i stand, da Nattestad har fået ophævet sin kontrakt i Molde.

“Det er virkelig et scoop. Vi har ledt efter en erstatning en erstatning for James, og det er virkelig dejligt, at vi har fået tilknyttet Sonni Nattestad, som giver os en trupsammensætning, samtidig med han er en dygtig spiller,” siger FC Fredericia-direktør, Stig Pedersen, til Fredericia AVISEN.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Sonni Nattestad har lige siden Jonas Dals tiltræden i FC Fredericia været et ønske at tilknytte.

“Jonas har haft et stort ønske om at hente Sonni, og at det så nu er lykkes, er vi helt vildt glade for,” forklarer Stig Pedersen og oplyser, at Sonni Nattestad sætter kurs mod FC Fredericias træningslejr, som han tilslutter sig lørdag.

Inden signingen af Sonni Nattestad havde FC Fredericia Erik Nissen, Mads Eriksen og Mathias Johannesen til de to pladser i det centrale forsvar.

“Normalt ville det være nok med tre, men Erik og Mathias er lige kommet tilbage fra skader, så det er optimalt, at vi har sikret os en ekstra gardering. Sonni er også væk et par gange i løbet af foråret i forbindelse med landskampe for Færøerne, så der skal nok blive spilletid til alle,” fortæller Stig Pedersen og fortsætter:

“Vi føler os ikke længere sårbare i midterforsvaret, og vi er status quo i truppen i forhold da transfervinduet åbnede i starten af januar. Det har været en bevidst strategi fra os at holde sammen på truppen, og når de nu har haft en hel opstart sammen, skal det give bedre resultater i foråret.”

Sonni Nattestad var tidligere regnet som et stort talent, men han er endnu ikke slået igennem på den øverste hylde. Det er dét, som FC Fredericia skal hjælpe ham med.

“Han har et uforløst potentiale, som vi vil være med til at indfriet. Når det bliver indfriet, er han at finde på et højere niveau, og det bliver forhåbentligt med sammen os,” lyder det fra Stig Pedersen.

24-årig Sonni Nattestad, der er 197 cm høj og venstrebenet, er noteret for 16 landskampe for Færøernes A-landshold. Han har tidligere repræsenteret klubber som FC Midtjylland, AC Horsens, Vejle og Fylkir.

https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/75792?&q=bfca6cb8-b6ef-4f9b-a461-5fc0df3d33f7&p=ac59dc39-9c9a-4478-a92d-3e9c45981ec1&ts=1548747233&c=billetten&e=201801&rt=Safetynet&h=071f614d8fc8d0f6740d5bd5412f499a
Køb billet her
DEL