Forside FC Fredericia Kæmpe bet for FC Fredericia: Mister forsvarsprofil

Kæmpe bet for FC Fredericia: Mister forsvarsprofil

DEL
FC Fredericia - Næstved Boldklub. 25.november 2018. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

FC Fredericias ambitioner om at ende i top-3 har lidt et stort knæk. Den canadiske forsvarsprofil, Manjrekar James, der er lejet i FC Midtjylland, er blevet kaldt tilbage til Heden.

Som et led i samarbejdsaftalen mellem de to klubber har FC Midtjylland haft muligheden for at tilbagekalde James, selvom lejeaftalen oprindeligt løb fra til sommeren 2019.

”Vi er kede af at miste så god en spiller, der har spillet et utrolig godt efterår. Men vi har en aftale med FCM, som vi er meget glade for, og derfor respekterer vi det selvfølgelig også. Men han skal erstattes, selvom det bliver svært, så det arbejder vi på nu. Men vi vil også gerne sige tak til James for sin tid i klubben og ønske ham alt held og lykke med tiden i FC Midtjylland,” siger FC Fredericias direktør, Stig Pedersen, i en pressemeddelelse.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Til gengæld beholder FC Fredericia Chuma Anene og Michael Baidoo. Anene var hentet til FCF på en halvårig aftale, hvorefter han havde skrevet under på en kontrakt med FC Midtjylland, som nu har udlejet ham til FC Fredericia i et halvt år. I første omgang var Baidoo udlejet i FC Fredericia frem til nytår, men den aftale er nu blevet forlænget frem til sommer.

“Begge spillere kom lidt sent ind på holdet, og var ikke med i opstarten i sommer. Men jeg er sikker på, at de begge to kommer i en endnu bedre udgave af dem selv i foråret. Derfor er jeg sikker på, at det også er en forstærkning af truppen. Så vi er godt tilfredse med forlængelsen af lejeaftalen på begge spillere,” fortæller Stig Pedersen.

https://www.laterrazza.dk/
Klik på annoncen og se mere
DEL