Jysk Service ApS har lavet en nyoprettet afdeling til lettere håndværksopgaver, og i den forbindelse har de hyret Kim Lund, der blandt andet tidligere har drevet JSR / Lunds Gulvafslibning.

I forvejen er Jysk Service kendt for i særdeleshed deres vinduepolering, erhvervsrengøring og gulvpolering/renovering , men nu har firmaet oprettet en ny afdeling, hvor de tager lettere håndværksopgaver ind. Eksempelvis malerarbejde og gulvafslibning.

Jysk Service har flere håndværkere ansat i forvejen, blandt andet tømrer, murere, malere og gulvslibere, men det bliver nu samlet under én paraply i firmaet, som Kim Lund kommer til at stå for.

“Jeg har et godt grundlag for at være med til at starte det her op, da jeg har 21 års erfaring fra håndværkerbranchen. Jeg kommer til at gøre brug af mit netværk, som jeg har opbygget igennem årene, og jeg glæder mig til at komme i gang,” siger Kim Lund til Fredericia AVISEN og fortsætter:

“Jeg tror, at det bliver spændende at komme i gang med noget nyt, og være med til at starte noget op med Frank (forretningsfører i Jysk Service). Jeg glæder mig til at være med til at udvikle et nyt koncept, hvor både Frank og jeg har masser af ideer,” fortæller Kim Lund.

Igennem tre år har forretningsfører i Jysk Service, Frank Jensen, forsøgt at få Kim Lund med i firmaet, og de to kender også hinanden privat, hvilket de begge ser som en fordel.

“Vi ser begge to rigtig meget håndbold i FHK. Frank har været sponsor siden FHK var i ligaen, og vi har begge to været i bestyrelsen sammen i fanklubben HK Ultras. Vi kommer godt ud af det med hinanden, og jeg ser nu frem til at arbejde sammen med Frank,” udtaler Kim Lund, der er startet i Jysk Service pr. 1. november.

https://jutlander.dk/om-jutlander-bank/om-os/afdelinger/fredericia