Jutlander Banks filialdirektør i Fredericia, Christian Jungmark, havde hele bankteamet med på vandet, hvor de i samarbejde med East Coast Surfers tog en tur på supboards rundt i kanalen.

Jutlander Banks mandskab har haft travlt siden de åbnede i Fredericia for over et år siden. Christian Jungmark havde derfor inviteret medarbejderne en tur på vandet, hvor de skulle have en sjov oplevelse sammen.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

“Vi skal have hyggeligt samvær, og lave noget, der ikke er arbejdsrelateret. Vi skal have nogle gode grin sammen,” sagde Christian Jungmark til Fredericia AVISEN og fortsætter:

“Når vi har en hektisk dagligdag, hvor vi har travlt med vores eget og arbejder med det vi nu har gjort i halvandet år, så skal vi have et break. Det er vigtigt, at vi kender hinanden, så det handler om at lære hinanden at kende og flytte grænser.”

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

At valget for Jutlander Bank faldt på East Coast Surfers og Stand Up Padling er ikke tilfældigt.

“Det er et fedt projekt, fordi det give masser af liv på havnen, fordi det er anderledes end det man normalt laver i teambuilding. Det her er noget helt andet, da man skal forsøge at skabe noget med balancen, og man kan enten drille eller støtte hinanden. Det er fuldt ud bevidst, at vi har valgt stedet her, og så slutter vi af med god mad og en øl,” forklarer Christian Jungmark.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Selv har filialdirektøren et nært forhold til at surfe, og det gjorde aktiviteten speciel for ham.

“Jeg kender Martin fra vores unge dage, hvor vi surfede. Jeg har stadig mit bølgebræt og surferudstyr, så jeg kan hoppe på vandet hvis jeg vil, men i de sidste ti år har jeg ikke haft så meget tid. Jeg har selv været i bestyrelsen for surferklubben, og da jeg kom til Fredericia kendte jeg ikke rigtig nogen, men efter en tur i surferklubben lærte jeg mange at kende,” siger Christian Jungmark.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Jutlander Bank har en særlig tilknytning til East Coast Surfers, da de er partnere.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

“Det er lidt hjerteblod, og det er sjovt at sparke noget anderledes i gang. Det er noget Martin gør fordi, at han brænder for det, og det er ikke en guldforretning. Det er fedt at sparke det i gang,” siger Christian Jungmark og slutter:

“Vi har hjulpet Martin økonomisk , fordi der er relation til den gamle surferverden. Vi er lidt med til at skabe den her Islands Brygge -stemning, som vi er ved at få her. Det er fantastiske rammer med kanalen,

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Efter instruktioner fra Martin Stephansen gik turen på vandet for Team Jutlander Bank, som havde et par fornøjelige timer på Kanalbyens blå vand, som de nærmest kunne gå på som tiden på SUP-boardsene skred frem.

http://jyskserviceaps.dk/