Jeg var egentlig på vej hjem fra arbejde, men så besluttede jeg mig for at besøge en af byens butikker, som vi har gjort her på Fredericia Avisen den sidste stykke tid.

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen

Jeg ville gå forbi tatovøren, som ligger i Jyllandsgade, jeg kender Jeppe Buhl, som er indehaveren af Art and tattoo, og ville høre ham om, der var travlt omkring juletid eller om folk brugte alle pengene på julegaver?

Jeg gik ind af døren og blev mødt af en ung meget imødekommende kvinde, som var ved at gøre noget klar. Mine fordomme gjorde straks, at jeg tænkte, hun måtte være piercer, jeg spurgte efter Jeppe eller Peter, men de var der desværre ikke. Peter Fogtmann Thomsen tatoverer under navnet Steady Hands Tattoo, han har sin plads hos Jeppe i Art and tattoo.

Det går nu op for mig, at den unge kvinde hedder Julie Emil Thielsen, hun er selvfølgelig også tatovør, hun har det tredje sæde i salonen, og tatoverer under navnet Julie Emil Tattoo.

Julie er 20 år gammel og er ved at gøre klar til en kunde som kommer fra Odense, hun er heldigvis tålmodig, da jeg pludselig stiller tonsvis af spørgsmål på meget kort tid.

Jeg kan lide hendes streg, og vi får en snak om hendes motiver som hænger på væggen, hun har tegnet lige siden, hun kan huske, og hun fandt det ikke svært at overføre det til huden.

Jeg spørger om, der er travlt i julen, eller om folk bruger pengene på julegaver?

“Der er nok lidt mere stille her i december, men så der mange, der vælger at købe gavekort, så er der nogen der måske får et tilskud, til noget de går og drømmer om” siger Julie.

Mens vi snakker løs, kommer der to piger ind af døren, de er kommet fra Odense. Da de er kommet ind og fået jakkerne af, bliver jeg simpelthen nødt til at spørge om hvorfor de kommer til Fredericia for at blive tatoveret af Julie Emil Tattoo?

Kunden havde set hendes tatoveringer på Instagram, og var faldet for hendes streg, så her er i hvert tilfælde en branche som nyder godt af sociale medier.

Jeg lader Julie få ro til at tage sig af sin kunde og hendes veninde som er med som support. Jeg lister ud, inden blækket flyder og endnu en tilfreds kunde tager hjem.

Vil du tatoveres så gå ned forbi Art and tattoo i Jyllandsgade, der er både Jeppe, Peter og Julie, så der burde være noget for enhver smag.