Der er røster i medierne, som har talt om risikoen for, at julen bliver aflyst.

​”Der er meget omkring julefejringen, som bliver anderledes i år, og det kan opleves som irriterende benspænd omen traditionsrig højtid.

​Men uanset hvor mange coronarestriktioner der kommer, kan det ikke aflyse julen. For julens budskab om kærlighed og om kongesønnens fødsel står stadig ved magt. Det kan intet rokke ved,” fortæller Kristoffer Bruun Simonsen, der er præst i Sct. Michaelis Kirke. Sammen med kirkens anden præst, Thomas Kofoed Nedergaard er han i fuld gang med at forberede julegudstjenesterne.

​Han kan ikke løfte sløret, hvad der sker af overraskelser i år i Sct. Michaelis Kirke, men én ting kommer til at stå klart.

​”Coronaen får ikke det sidste ord. Det gør julens budskab om et håb, der står fast,” siger Kristoffer Bruun Simonsen.

Tryg julegudstjeneste

Sct. Michaelis Kirke bliver pyntet op med grantræer og engle til julefejringen. I år er der taget mange forholdsregler for at julegudstjenesterne kan blive afviklet på en god måde.

​”Vi gør alt, for man kan komme og være helt tryg. Vi sørger for afstand og afspritning og der er tilmelding,” fortæller Kristoffer Bruun Simonsen.

​Næsten alt ved juleaftens gudstjenester er optaget.

​”Derfor opfordrer vi til at gøre brug af de mange øvrige gudstjenester i julen – både juledag, 2. juledag og julesøndag,” siger præsten.

Online julehilsner

Sct. Michaelis Kirke har i hele coronatiden været meget aktive på de sociale medier, og mange har fulgt kirkens gudstjeneser på nettet og andre videoer. Det viser antallet af visninger på facebook, hvor man ofte har ramt omkrig de 5000.

Op til jul sender kirken to video-julehilsner. Den ene er målrettet børnefamilier. Dukken Mads har flere spørgsmål til præsten om jul. Så bliver der en video med Christmascarols med kirkens organist og kor. De digitale julehilsner kan ses på på kirkens facebookside og Youtube.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer