Traditionen tro har brugerrådet i Seniorhuset I.P.Schmidtarrangeret julemarked.

Dørene åbnedes allerede fra klokken 9 i dag, hvor der kunne købes morgenmad på stedet. Der er boder med juledekorationer, nisser, smykker, håndarbejde, m.m. og sælges gløgg og æbleskiver gennem hele arrangementet der slutter kl.14. Og i cafeen serveres der glaseret hamburgerryg med grønlangkål til blot 45 kr. og citronfromage med flødeskom til blot en 20’er.

Og der var ganske mange besøgende da Fredericia AVISEN besøgte julemarkedet og en solid julestemning med masser af hyggelige samtaler mellem brugere og de forskellige ”boder” med juleting til salg.

Og Tavlhøj Husorkester sørgede i Seniorhusets cafe for julemusik og fællessang og skabte en fin stemning for alle der har lyst til at tage forskud på julen.

Arrangementet slutter kl.14 og der er gratis adgang for alle fra Seniorhusets indgang i Vendersgade lige overfor Imerco.