Fredag den 19. november klokken 16:30 tændes julelysene på Erritsø Butikstorv.

Julelysene tændes klokken 16:30, men allerede fra klokken 16:00 og frem til klokken 17:00, er det muligt at købe æbleskiver, kakaomælk og gløgg, som sælges af 8. klasse fra Erritsø Fællesskole. Overskuddet går til deres studietur.

Byens Brød giver også noget til den søde tand. De sponsorer små godteposer til de første 100 fremmødte børn, der også kan se frem til, at julemanden kommer.

I forbindelse med, at julelysene tændes kommer viceborgmester Susanne Eilersen (O) og ønsker glædelig jul, oplyser Erritsø Butikstorv.

Skriv en kommentar