Fredericia Post Orkester har i mange år afholdt julekoncert på Fredericia Teater men er trængt ud af Teatres musical succes og teatrets ønske om egne julekoncerter. Derfor flytter Fredericia Post Orkester julekoncerten til Fredericia Gymnasium hvor vi ser frem til en fantastisk koncert med Henrik Goldschmidt som solist på Obo.

Henrik Goldschmidt er Solooboist i Det Kgl. Kapel, stifter og kunstnerisk leder af fredsorkesteret, The Middle East Peace Orchestra, som turnerer over hele verden, samt rektor på Goldschmidt Musikakademi på Nørrebro. Dirigent Bo Valbjørn har dirigeret Fredericia Post Orkester igennem de seneste 4 år og bidrager til orkesteret med sin store musikalitet og engagement både til hverdag og ved koncerter. Til dagligt spiller han trommer i Slesvigske Musik Korps i Haderslev, og har derfor i mange år haft sin gang i Fredericias gader, specielt omkring 5. og 6. juli.

Julekoncerten kommer til at bestå af en musikalsk cocktail af både kendte og nye numre for Post Orkesteret, hvor Henrik Goldschmidt med sin Jødiske baggrund sikkert vil udfordre orkesteret med ny og anderledes musik. Via Goldschmidts musikakademi på Nørrebro, har Henrik Goldschmidt viet en stor del af sit liv til at sprede og lære fra sig om musik, men også, som han siger ”reparere verden med musik”. Foruden Goldschmidt vil orkestrets egne solister optræde, bl.a. Kasper Læssøe Sørensen på Xylofon, samt Bo Nielsen og Jørgen Wichmann på klarinet.

Post Orkesterets nye formand, Betina Lyngsø, fortæller, at det har været et stort arbejde som ny formand for Post Orkesteret, sammen med bestyrelsen, at skulle løse den store udfordring med julekoncerten. Vi er derfor glade for den positive tilgang, som Fredericia Gymnasium har til at vi kan afholde koncerten i deres flotte rammer. Der er en fantastisk sal og med Gymnasiets beliggenhed tæt ved byen vil alle let kunne komme til koncert.

Der er gode Parkeringsmuligheder, og på gymnasiet er der både god varme og god plads til både musikerne – og akustikken er godkendt af Post Orkestrets dirigent, Bo Valbjørn. Vi håber derfor, at der er stor opbakning og deltagelse i julekoncerten. Billetter til koncerten købes på www.billet.dk eller evt. på billet.dk’s telefon 42 29 00 00. Du kan også læse mere om både julekoncert og Fredericia Post Orkester på Post Orkestrets side på Facebook.

https://www.billet.dk/order/tickets/13261438/tyrolerfest-i-fredericia-2019-eksercerhuset-2019-11-02-17-00-00?