Julen er snart over os, og det er den allerede i bogstaveligste forstand hos Spice Vest på Vejlevej. Pizzariet har fundet juletingene frem, og det kombineret med masser af kunder gør, at humøret er i top.

Ali fra Spice Vest er altid klar på en frisk bemærkning, når man svinger forbi pizzariet. Vi aflagde ham et besøg, og spurgte hvordan det går.

Ali har pyntet disken op til jul med en grankæde. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Jeg behøvede nærmest ikke at spørge. Kunderne kom i en lind strøm, da Ali og jeg talte, mens han lavede maden klar. Denne middag var det alt lige fra traditionelle pizzaer, durum og sandwich, som blev langet over disken.

“Det går rigtig godt, og jeg er især glad for alle dem, der kommer herind for at spise. Der kommer mange ved middagstid og om aftenen. Det er lidt noget andet, end når man bringer maden uden til dem, men vi er rigtig glade for alle vores mange kunder,” understreger Ali og fortsætter:

“Det er også derfor, at vi gør noget ekstra ud af julen. Vi hygger om vores kunder, da de er vores eksistensgrundlag og så skal de synes, at det er hyggeligt at komme her.”

Juletræet er kommet op hos Spice Vest. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Ali slog døren op til Spice Vest i starten af 2018, og tiden er fløjet af sted for ham.

“Det er ikke til at tro der er gået så lang. Jeg er glad for, at det er gået som det er, og vi har fået lavet en god forretning,” siger Ali.

Hvad er folks favorit at bestille her?

“Jeg synes, at det er meget forskelligt hvad folk bestiller. Det er både vores sandwich og pizzaer, der er populære, men folk er generelt rigtig glade for vores hjemmelavede kebab,” siger Ali og peger på det 50 kg tunge kebabspyd, der hænger tæt på baglokalet.

Julemanden er klar på disken. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Tilberedningen af maden er i fuld gang for Ali, og han skal have ro til at gøre det færdig, men slutteligt giver Ali sit besyv med hvordan fremtiden ser ud for Spice Vest.

“Det ser rigtig godt ud. Hvis vi kigger frem i tiden har vi forhåbentligt stadig en masse kunder, og der er plads til endnu flere,” slutter den altid smilende pizzamand, Ali.

Vi forlader igen Spice Vest, hvor der i denne tid spredes en hyggelig julestemning rundt omkring os.

https://www.facebook.com/blikfangoptikfredericia/

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her