På trods af covid-19 nærmer julen sig med hastige skridt. For de fleste er det en tid forbundet med glæde og forventning. Sådan er det ikke altid for de kvinder, der sammen med deres børn har søgt tilflugt på Fredericia Krisecenter. 

Kvinderne har søgt i sikkerhed – ofte i al hast – på grund af fysisk eller psykisk vold i hjemmet. De kommer derfor med meget få ting og i flere tilfælde uden penge overhovedet. De er ikke hjemløse, men de er i en akut situation, hvor de ikke har adgang til deres hjem og deres private ejendele. 

Kvinderne er med andre ord i en yderst presset situation, hvor der er meget lidt overskud til at fejre jul. Når så økonomien for mange er helt i bund og dårligt rækker til at dække dagligdagens helt ba-sale behov, er det svært at tænke på, hvordan man her op til jul kan glæde sine børn med gaver eller særlig hygge. 

Fredericia Krisecenters Støtteforening, som er oprettet i 2009, har som formål at yde økonomisk støtte til den enkelte kvinde i særligt akutte situationer. 

I lighed med tidligere år ønsker foreningen at yde et ekstraordinært bidrag her i december, så kvin-der og børn, der bor på Fredericia Krisecenter, ligesom alle andre har mulighed for at fejre jul med gaver og lidt ekstra god mad. 

En rigtig god måde at støtte foreningens arbejde på er ved at tegne et medlemskab. Det koster 150 kr. pr. år at være medlem. For firmaer koster det 500 kr. pr. år. 

Medlemskontingent til støtteforeningen kan indbetales til Danske Bank på konto-nr.: 1551-10457033 eller via Mobile Pay 56139 

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer