Forside FC Fredericia Jonas Dals strategi skal stå sin prøve

Jonas Dals strategi skal stå sin prøve

DEL
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

FC Fredericias cheftræner, Jonas Dal, skal stå på mål for klubben bevidste strategi om kontinuitet i transfervinduet, når NordicBet Ligaen skydes i gang i dag.

Kontinuitet, kontinuitet og atter kontinuitet. Målet var klart for FC Fredericias vedkommende, da man gik ind i januarmåned. Hold på den nuværende trup og dermed have et, ifølge FC Fredericias sportslige ledelse, godt udgangspunkt til forårssæsonen.

Det lykkedes ikke helt. Der sker ting i fodboldens verden, som ændrer på tingene. FC Midtjyllands midterforsvar var ramt af skader til Rasmus Nicolaisen og Zsolt Korcmár, hvilket efterlod midtjyderne med kun tre midterforsvarer. Da FC Midtjylland opererer med et tre mandsforsvar så de det derfor som en mulighed at hente Manjrekar James hjem fra lejeaftalen med FC Fredericia, selvom det oprindeligt var planen, at James skulle være blevet i det fredericianske indtil sommer.

Det tvang FC Fredericia ud i offensiven på transfermarkedet. Det lykkedes at nå til enighed med Sonni Nattestad, og bedømt ud fra træningskampene kan han sagtens blive en gevinst. Typemæssigt er han ikke helt som James, da Nattestad er en mere spillende midterforsvarer, hvorimod James er det fysiske pragteksemplar, som nærmest ikke kan tabe en duel.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Under FC Fredericias træningslejr i Tyrkiet gik det galt igen. Dødboldspecialisten Victor Torp har fået en betændelsestilstand i den nedre region af maven, hvor der er lagt en blokade. Det er uvist, hvornår Torp er klar igen – der kan gå et par uger eller han kan være ude i hele foråret. Som reaktion på det hentede FC Fredericia offensivspilleren Agon Mucolli.

Nu står Jonas Dal og Morten Kjærgaard dermed med to ændringer i startopstillingen i forhold til efterårssæsonen, hvor både James og Torp var to af de første spillere på holdkortet. Den direkte afløser for canadiske Manjrekar James er lige til, det bliver Sonni Nattestad og så er der en duel mellem Mads Eriksen og Erik Nissen om pladsen ved siden af Nattestad.

Pladsen på kanten, som Victor Torp indtog i efteråret, er der to muligheder som det ser ud pt. Niels Letort har indtaget positionen i de forgange træningskampe, men Agon Mucolli er en bejler, da han har noget helt andet over sit spil end Letort. Mucolli kan lave det uventede, mens Letort er den mere stabile spiller.

Foruden de to ændringer lykkedes det FC Fredericia at holde på stammen. Der var spekulationer om der ville komme bud på Christian Sørensen, der har kontraktudløb til sommer. Sørensen er FC Fredericias topscorer med otte mål, men der kom ikke noget bud på ham og Jonas Dal fik sit ønske opfyldt om så meget kontinuitet som muligt.

Nu skal det blive spændende at se, om kontinuiteten kan udmønte sig i det, som Jonas Dal og resten af FC Fredericia håber på, nemlig en placering i top-3.

FC Fredericia indleder forårssæsonen på søndag, hvor HB Køge er modstanderen på udebane.

https://mikeno.dk/t262/M%C3%B8d%20og%20lyt%20til%20foredrag%20med%20Umahro%20Cadogan%20fra%20%22Spis%20dig%20rask%22
Annonce – køb billet her
DEL