Forside FC Fredericia Jonas Dals rejse til USA

Jonas Dals rejse til USA

DEL
FC Fredericia - Næstved Boldklub. 25. november 2018. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

FC Fredericias cheftræner, Jonas Dal, er for tiden på inspirationstur i USA i forbindelse med samarbejdet med FC Midtjylland. Netop samarbejdet med FC Midtjylland har været et stort tema, og det evaluerer Dal på. Turen til USA, samarbejdet med FC Midtjylland og ledige Superliga-jobs har Fredericia AVISEN taget en længere snak med Jonas Dal om.

Jonas Dal er i USA, og er i en helt anden tidszone end os. Omkring klokken 13:30 dansk tid er Jonas Dal fem minutter fra at tage hul på morgenmadsbuffeten, og inden at Dal indtager morgenmaden, tager vi os en snak om USA-turen og hvordan den er kommet i stand.

“Jeg kender jo Ove Pedersen, der nu er ansat i FC Midtjylland, rigtig godt. Vi har snakket om vores samarbejde og hvordan vi har gjort det indtil nu. Så er der også AX Soccer Tours, hvor der er såkaldte tryoutspillere, der viser sig frem for trænere fra Danmark, Sverige, Norge, Island og et par andre lande,” indleder Jonas Dal og fortsætter:

“Der er rigtig mange spændende typer, både som fodboldspiller og mennesker. Man skal se, om de passer ind på ens eget hold. Det er for tidligt at snakke med tryoutspillerne om et skifte her og nu, men man kan stifte bekendtskab med dem. Jeg regner ikke med, at der kommer en ny spiller eller to med hjem, men på sigt kan der være noget.”

Udover tryoutspillere har Jonas Dal, der har assistenttræner Morten Dahm Kjærgaard med sig, også ting at se til.

“Der er to ting i det. Vi er med på de her camps, men efterfølgende har FC Midtjylland afholdt det, som de kalder for showcases for de bedste amerikanske spillere. Det er spillere fra den amerikanske Major Soccer League og USL, som kommer for at vise sig frem. I den forbindelse har FCM inviteret forskellige klubber med, blandt andet Stabæk, Haugasund, Trelleborg, AC Horsens og os. De har lejet et kæmpestadion, hvor vi ser spillerne, som er bedre end tryoutspillerne. Det er spillere, som er med henblik på at blive hentet med det samme,” udtaler Jonas Dal, der også får anden inspiration på turen:

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

“Vi udveksler erfaring med de andre klubber, og byder selv ind med vores egen erfaring. Vi er her mest for at se spillere og arbejde hen imod at ramme en diamant, som vi kan slibe mere til og få til Danmark med henblik på at få en god spiller, og lave et stort salg. Sådan tænker mange nordiske klubber i at hente billigt og sælge dyrt.”

Samarbejdet med FC Midtjylland

I sommer introducerede FC Midtjylland og FC Fredericia et samarbejde, og der er nu gået de første seks måneder med samarbejdet.

“Det er virkelig gået godt. Ligesom med de andre spillere i FC Fredericia, vil de præstere endnu bedre, og det er svært at kræve mere af de spillere, som vi har fået ind. Jeg synes, at de spillere, som vi har fået faktisk har præsteret over, hvad man kan forvente. Manjrekar James har været outstanding, og er den bedste stopper i 1. divisoijn. Victor Torp har også gjort det rigtig godt som stamspiller for os. Chuma Anene og Michael Baidoo fik vi sent ind, mens Sebastian Buch og “Uzo” er kommet ind og har hjulpet fra bænken. Det har været væsentligt og vigtigt, at de har været klar,” forklarer Jonas Dal og fortsætter:

“Vi har også haft sparringsdelen med FC Midtjylland, som har gjort, at vi har fået større muskler at spille med. Vi har fået et markant større scoutingsnetværk. Vi kan ikke følge med økonomisk, så det er ikke sådan, at FC Midtjylland køber en dyr spiller, som vi siger, at vi kan bruge. Det skal være noget begge parter kan bruge, og det har vi været gode til. De spillere, som vi har fået fra FCM, kan skrive under på, at de har fået meget ud af det.”

Superliga-rygterne om Jonas Dal

Med flere fyringer i Superligaen har Jonas Dal været sat i spil til flere jobs. Blandt andet var det oppe at vende i Superliga XL, om Jonas Dal skulle skifte FC Fredericia ud med AaB.

“Det er altid sjovt at blive sat i forbindelse med ledige jobs. Jeg forholder mig dog til det job, som jeg har og jeg vil gerne understrege, at der skal noget spændende til, hvis jeg skal væk fra FC Fredericia, da vi har gang i noget virkelig spændende,” forklarer Dal og afslutter:

“Jeg vil altid tage det med de pågældende klubber før, at jeg går til pressen med den slags. Det er altid smigrende at blive sat i forbindelse med Superligaen, men jeg har det rigtig godt i FC Fredericia,” lyder afslutningsreplikken fra Jonas Dal.

www.perhaps.dk
Annonce


DEL