Forside FC Fredericia Jonas Dal: Vi skal ikke tage for mange risici

Jonas Dal: Vi skal ikke tage for mange risici

DEL
FC Fredericia - Næstved Boldklub. 25. november 2018. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

FC Fredericia spiller i dag mod FC Helsingør hjemme på Monjasa Park, som bliver fredericianernes første kampe på græs, efter at have spillet på kunstgræs i hele opstarten. Det gør, at der ikke skal tages mange risici defensivt.

FC Helsingør rykkede i sidste sæson ud af Superligaen, men de har ikke formået at tilspille sig en plads i den øverste del af tabellen, ogi stedet frister de en til stedeværelse som nummer ni.

Til gengæld lukker de få mål. FC Helsingør er det hold, der har lukket næstmindst mål, mens de er holdet, der har scoret næstmindst mål også.

“Vi har det med at score mål, og det tror jeg også, at vi kommer til mod Helsingør. I HB Køge spillede vi, selvom det lyder dumt, en fin defensiv kamp, men der var enkelte sekvenser, hvor vi individuelt ikke holdt det høje niveau. Det gjorde, at HB Køge scorede de mål, som de gjorde. Vi må også erkende, at HB Køge var dygtige og specielt deres mål til 3-1 var godt sparket ind,” siger Jonas Dal.

Kampen mod FC Helsingør bliver den første for FC Fredericia på et almindeligt græsunderlag, efter i opstarten kun at have spillet på kunstgræs. Det giver nogle andre overvejelser op til kampen.

“Man skal da tænke lidt over det. Men det bliver mest sådan noget med at bringe den lidt tidligere op og lade være med at tage for mange store risici nede i vores eget felt osv. Vi vil stadig gerne spille med bolden, da det er det, som vi kan og det vi er bedst til. Vi er selvfølgelig nødt til at kigge på banens beskaffenhed. Det nytter ikke noget, at vi går ud og lukker øjnene. Banen ser dog fin ud, så hvis vi ikke træner for meget på den, så skal den nok kunne klare lidt fodbold langs græsset.” forklarer Jonas Dal.

Kampen mod FC Helsingør bliver samtidig den første med Red Pride på Monjasa Park, og det er noget, som cheftræneren glæder sig til.

“Det bliver godt at komme tilbage igen. Specielt fordi, at Red Pride er kommet op og stå, og de havde et fantastisk fremmøde i Køge, så jeg glæder mig til at se, hvad det så kan blive til, når vi nu spiller på hjemmebane. Men det var vildt fedt at se så mange mennesker, som havde valgt at bruge deres søndag for at se os spille i Køge. Så hvis der er nogle, der har tænkt sig at se os på hjemmebane, kunne det selvfølgelig være fedt,” lyder det fra Jonas Dal.

Der er kampstart mellem FC Fredericia og HB Køge søndag klokken 13:45.

bit.ly/LethiFredericia
Skal du opleve legenden i Fredericia? Så klik her
DEL