Forside FC Fredericia Jonas Dal: En følelse af tomhed

Jonas Dal: En følelse af tomhed

DEL
Foto: Michael Nielsen - Mphoto

Jonas Dal var skuffet efter FC Fredericias opgør mod Nykøbing, der endte 2-2 og han fortalte efter kampen, at han stod med en følelse af tomhed i kroppen efter blandt andet to brændte straffespark.

FC Fredericia var bagud 0-1 ved pausen, men i anden halvleg kom FC Fredericia foran 2-1. Med kort tid tilbage af kampen fik Nykøbing udlignet, men i overtiden fik FC Fredericia et straffespark. Forsøget brændte Steven Enna og derfor endte kampen 2-2, efter to brændte straffespark af FC Fredericia.

“Det er en helt vild ærgelrig følelse. Vi fører 2-1 så langt inde i kampen og det at så scorer med tre minutter og så brænder vi et straffe efter de har udlignet og vi fik muligheden for at få tre point. Man står med en følelse af tomhed,” sagde Jonas Dal.

Hvordan kan det lade sig gøre, at I brænder to straffespark i samme kamp?

“For det første er første straffe ikke godt sparket, og for det andet har de en dygtig keeper, der er reaktionsstærk på stregen. Nummer to er fantastisk taget, og det må man tage hatten af for. Nogen gange skal man huske at modstanderen kan gøre livet svært for os, og det må man respektere. Jeg kan ikke huske at have været med i en kamp, hvor mit hold har brændt to straffespark,” konstaterede Jonas Dal.

Ved 2-2 målet, som Magnus Warming scorede, appellerede FC Fredericia kraftigt for offside, og den manglende offsidekendelse mener Jonas Dal også, at man kan diskutere.

“Jeg så det som offside og kan ikke forstå vores forsvar stopper op, så det ligner en offside, men jeg har ikke set den på video. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste på stadion som så det sådan. Det er ekstra ærgerligt, når det sker med tre minutter igen og det i ovenikøbet er noget der ligner offside. Vi må have indført VAR i NordicBet Ligaen,” fortæller Jonas Dal.

FC Fredericia skal i aktion igen på fredag, hvor Skive er modstanderen på udebane.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia
DEL