Danmark er på ‘ubetrådt land’, som det har lydt fra Statsministeren en del gange efterhånden. Det gør også, at demokratiet måske for nogen kan føles som sat ud af spil, for det er svært for politkkerne at inddrage borgerne i beslutninger der skal gå så hurtigt, som de skal i disse tider. Formand for Borger- og Demokratiudvalget, Christian Jørgensen, påpeger dog, at det godt kan lade sig gøre med demokrati i denne tid.

“Jeg tror at du og jeg tænker lidt af det samme. Vi er begge to både politiske nørder og dybt optaget af demokratiets tilstand. Vi har arbejdet sammen i flere sammenhænge, senest ved Folketingsvalget og EU-valget, hvor vi arbejdede på at fremme valgdeltagelsen og dermed give det repræsentative demokrati noget legitimitet, der i virkeligheden i en moderne tid som denne ikke er så udbredt. Men når man har det udgangspunkt, så bliver værdierne lidt udfordret ved de ting der sker nu”, siger Christian Jørgensen og fortsætter:

“Jeg er stadig glad for, at vi er i Danmark. Selvom man kan sige, at de normale spilleregler er sat ud af kraft, ja man kan næsten sige at regeringen er en slags forretningsministerium, hvor de øvrige partier har fået en orientering og bakket op – for det gør man når landet står i sådan en situation. Hvis vi kigger på det lokalt, så kan man sige, at vi lavede det seneste byrådsmøde som et digitalt møde, men de sædvanlige frister med offentliggørelse af materialer og dagsorden kan man ikke nå som det ser ud nu. Så der er nogle af vores demokratiske retningslinjer der ikke fungerer”.

“Men kigger vi ud i den store verden og ser på hvordan man håndterer tingene i et EU-land som Ungarn. Så synes jeg stadigvæk, at vi i Danmark er godt med. Jeg frygter ikke for demokratiet i Danmark og generelt som institution. Jeg synes også et eller andet sted, at man kan vende det om. Et eller andet sted om det er demokratiet eller samfundsmodellen generelt, at man her viser vilje til at gradbøje principperne lidt, når man har en situation der kræver ekstraordinær handling og hurtige beslutniger. Så er sammenhængskraften så stærk, at alle kan se, at det her giver rigtig god mening”, supplerer han.

“Samtidig har vi en fri og kritisk presse, der både giver medløb til informationer, men samtidig er en demokratisk vagthund. Vi ser også en gradvis normalisering af det normale parlamentariske system, hvor oppositionen igen er konstruktive udfordrer til de der har magten. Så jeg er mellemfornøjet med de afledte virkninger på den måde vi sædvanligvis ser på demokratiet, men jeg er ikke bekymret for tilstanden”, slår Formand for Borger- og Demokratiudvalget, Christian Jørgensen.

Grundloven er langt henad vejen sat ud af kraft. Hvad betyder det for en liberal som dig?

“Som liberal og frihedselskende mennesker, så gør det da et eller andet sted ondt, for det strider dybt imod principperne. Det strider dybt imod den personlige frihed vi har og vi sætter så stor pris på. Men som liberalt menneske er det en del af DNA’et og noget af det man ikke vil udfodres på”, siger Jørgensen og fortsætter:

“Begynder man at censurere eller gøre det ulovligt at ytre sig, så har man overskredet en grænse for mig. Det gør ondt – og det er bestemt ikke min livret. Men det kan forsvares i situationen. Så kan man sige, uagtet hvem der har regeringsmagten, at den endelige evaluering kommer på den anden side af det her. En ting er at være en dygtig kommunikator, en sympatisk fremtoning og dygtige eksperter omkring sig. Noget andet er når vi begynder at sammenligne os med andre lande i verden. Hvad har det koster økonomisk? I menneskeliv? I afledte sygdomsmæssige konsekvenser? Hvad koster det på den lange bane? Det er først der vi kan finde ud af hvordan det lykkedes i Danmark”.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer