Sydøstjyllands Politi har modtaget henvendelser i sagen om Jørgen Nesgaard, der senest er set forlade Stævnhøj Plejecenter torsdag eftermiddag.

Tidligt torsdag aften udsendte Sydøstjyllands Politi en efterlysning af den 75-årig Jørgen Nesgaard, men det er endnu ikke lykkedes at finde ham en trods en intensiv eftersøgning.

Der har været både eftersøgning med en helikopter og hundepatruljer, men det har hidtil ikke givet pote, selvom politiet har modtaget henvendelser fra borgere, der mener at have set Jørgen.

“Vi har reageret på de henvendelser vi har fået, og hvis der bare er en lille sandsynlighed på det har været ham, så har vi eftersøgt det pågældende område,” siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz, til Fredericia AVISEN.

Jørgen Nesgaard beskrives således:

  • Ca. 185 cm høj
  • Spinkel af bygning
  • Iført en lyseblå langærmet trøje
  • Iført jeans
  • Sorte sko
  • Er muligvis iført en grå  vindjakke, der kan vendes så den også kan være grøn

Politiet opfordrer folk til at undersøge deres udhuse, carporte, haver og lignende for at kigge efter Jørgen. Har man oplysninger i sagen skal man kontakte politiet på telefon 114.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer