Det var Vagtchef Jesper Brian Jensen fra Sydøstjyllands Politi, der stod for søndagens sidste briefing.

Han kunne fortælle om nogle rolige timer i Fredericia.

“Der er ikke sket det store. I forhold til vores Covid-19-eftersyn, så skal der lyde ros til folk. Vores kolleger fortæller, at der er mange menneske ved strande, søbade og så videre, men folk er gode til at holde afstand. Derimod har der været en del trafikale problemer, men det går bedre nu,” fortæller Vagtchefen.

Jørgen er stadig ikke fundet

Den 75-årige Jørgen Nesgaard er stadig ikke fundet.

“Vi får stadig tip om, hvor Jørgen sidst er set. Vi har pt. ikke nogen fysisk eftersøgning i gang, men organisationen Missing People arbejder på at finde Jørgen. Det er desværre som at finde en nål i en høstak. Vi opfordrer dog alle borgere i Fredericia, Erritsø og Taulov til at fortsætte med at lede og tjekke deres egne haver og hjem,” siger Vagtchef Jesper Brian Jensen.

Jørgen Nesgaard beskrives således:

  • Ca. 185 cm høj
  • Spinkel af bygning
  • Iført en lyseblå langærmet trøje
  • Iført jeans
  • Sorte sko
  • Er muligvis iført en grå  vindjakke, der kan vendes så den også kan være grøn

Politiet opfordrer folk til at undersøge deres udhuse, carporte, haver og lignende for at kigge efter Jørgen. Har man oplysninger i sagen skal man kontakte politiet på telefon 114.

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Brian Magnussen
Brian Magnussen
2 måneder siden

Jeg håber han er et sikkert sted ved en der uvidende om efterlysning har taget ham med i bil. Det er alt for lang tid at være ude under åben himmel for noget menneske nu.