Sammen med den ny præsident Biden og vice-præsident Harris kommer en helt ny administration i Det Hvide Hus. I USA skifter man topembedsmændene ud sammen med præsidenten. Hvilken kurs den nyindsatte præsident vil sætte i den kommende tid er allerede klar, da Joe Biden har erklæret at USA er tilbage i verden.

Hvem kan ikke huske da Donald Trump skubbede sig forbi gruppen af internationale ledere, så han kunne komme forrest på billederne. Eller da han ikke gad besøge, for amerikanere, en af de helligste mindesmærker for faldne soldater i Frankrig. Og hvad med dengang han tog til Nord Korea eller Rusland og fraterniserede med ærkefjenderne, som om de var bedste venner.

Jo, der er meget at se tilbage på i historiebøgerne der nu skal skrives om den forhenværende præsident Trump. Han formåede tilmed at skrive sig ind i historiebøgerne som den eneste præsident, der har opfordret til et angreb på Capitol. Et kapitel der endnu ikke er færdigskrevet, da han for anden gang er stillet for en rigsret af det amerikanske parlament. Når alt er sagt og skrevet i denne omgang, så er det et stort tomrum, der nu skal udfyldes af Joe Biden og hans hold er erfarne ledere. Mange af dem kommer fra den tidligere Obama-administration, som Biden selv var en del af.

Verden står i flammer. Coronakrisen har kastet alle nationer ud i en økonomisk og sundhedsmæssig krise, der aldrig er set mage. Manglen på lederskab igennem denne krise har været udtalt. En af de få stabile kræfter har været Tyskland, der via den driftsikre ledelse fra Merkel har formået at sætte kursen for Europa, blandt ved som de første at åbne op for massiv statsstøtte til de nødlidende virksomheder. USA har under Trump derimod kørt en kurs af fornægtelse, der forvandlede landet til et af de hårdest ramte i hele verden.

Så sent som i slutningen af december var det umuligt at nå til enighed i USA om en hjælpepakke til de mange ledige som følge af coronapandemien. Det sørgede Trump for med hans ensidige fokus på hans løgn om at han havde vundet valget, som han tabte. Kulminationen på to måneders massiv propaganda rettet mod selveste USA’s demokratiske institutioner og sikkerheden i valggerningen kom den 6. januar 2021, da en stor gruppe af radikaliserede amerikanere stormede kongressen. Scenerne var så spetakulære, at de fortsat ryster den amerikanske nation, dag efter dag. Senest med nye optagelser fra en journalist fra The New Yorker, der sneg sig ind sammen med pøblen og dokumenterede opstanden tæt på.

Chokket over at de amerikanske myndigheder ikke var i stand til at afværge et angreb på en af deres allermest betydningsfulde institutioner er enormt, og det kan ses over hele verden. Her venter man med længsel på at få en normal hverdag tilbage på verdensscenen. USA har siden begyndelsen af anden verdenskrig haft en afgørende rolle som den internationale statsmagt, der sikrede stabiliteten i den vestlige verden og holdte bananrepublikkerne, kommunisterne og lignende i skak. Donalds Trump gik til valg på at holde USA ude af krig, hvilket han rent faktisk lykkedes med. Men tomrummet efter amerikanernes exit har betydet, at verden er blevet et mere uroligt sted. Handelskrige lurer om hjørnet.

Joe Biden vil sandsynligvis forsøge en charmeoffensiv mod de allierede. Men det bliver svært, for vesten er skræmt af Trumps æra. Den stabilitet som USA tidligere udstrålede er forsvundet. Den amerikanske nation er dybt splittet med to næsten lige store lejre, hvor den ene er pro-demokratisk og med en international linje, mens den anden er anti-demokratisk med en national linje. Selve narrativet og den amerikanske fortælling er også forsvundet. Fornægtelsen af fakta er blevet hverdag. I Det Hvide Hus har det ene pressemøde efter det andet, i løbet af 4 år, forvandlet stormagten og præsidentembedet til en farce.

På den lange bane kan en løsning på coronakrisen med amerikansk ledelse fra Biden-administrationen muligvis blødgøre lande som Frankrig, Tyskland og Japan. Men de vil sandsynligvis se håndfaste beviser på at Trump-ekstremisterne er kommet under kontrol, før de igen overlader det til USA at lede verden. For mens Donald Trump har huseret i USA har de fundet andre måder at samarbejde på, og de er blevet mere opmærksomme på behovet for at være uafhængige af stormagten.

Bidens indsættelse som USA’s præsident har samtidig også en væsentlig slagside. Han er en ældre herre. Vil det overhovedet være realistisk at han genopstiller til en anden præsidentperiode som 82 årig? Demokraterne vil nok forsøge at nedtone problematikken, men sagen er den, at man ikke har været i stand til at finde en yngre kandidat til at begynde med. Dermed er kontinuiteten også på spil. Omvendt har demokraterne vundet flertallet i både repræsentanternes hus og sentatet, samtidig med at de har vundet præsidentvalget. Det giver en historisk mulighed for at de kan indføre hårdt tiltrængte reformer af hele valgsystemet, der først og fremmest favoriserer republikanerne. Ligeledes at der kan indføres nye sociale love, der kan medvirke til at stabilisere den ulmende utilfredshed med de mange mennesker under fattigdomsgrænsen.

USA står overfor en afgørende epoke. Joe Biden gik til valg på at forene det amerikanske folk. Men han er oppe imod næsten 70% af republikanerne, der end ikke tror på at han blev valgt på legitim vis. Selvom de bevæbnede militsbander huserer i de amerikanske byer med racistiske, anti-demokratiske og nationale slagord, så vil hele bevægelsen der blev symboliseret i valget af Donald Trump næppe forsvinde. Det er en bevægelse, hvor man har nægtet at anerkende Covid-19 eller behovet for at bære mundbind, lukke ned og inddæmre smittespredning. Men også en bevægelse der ingen problemer har med at gribe til våben og ønske død over dens modstandere.

Uroen i USA vil derfor blive Joe Bidens største forhindring i at genskabe den amerikanske troværdighed i verden. I dag er Biden blevet USA’s 46. præsident.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer