JKS’ Fredericia-afdeling har fået ny afdelingschef, som skal stå i spidsen for at hjælpe de lokale kandidater i arbejde og finde arbejdskraft til Fredericias virksomheder.

Siden 2007 har Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau, JKS, haft afdeling i Fredericia, og det har med tiden ført til mange nye kunder og kandidater fra lokalområdet.

Rikke Riding Clausen, den nye afdelingsleder i Fredericia, glæder sig til at se, hvordan hendes rolle kommer til at styrke tilstedeværelsen:

”På landsplan har vi hver dag tusindvis af vikarer ude i arbejde hos vores kunder, og Fredericia er ingen undtagelse i det samlede regnestykke. Jeg er spændt på at arbejde med at vores afdeling skal have et endnu tættere samarbejde med de lokale kunder og kandidater”.

Kunde- og personalekonsulent Louise Duusgaard (tv) og Afdelingsleder Rikke Riding Clausen (th) er sammen med deres kolleger klar til at hjælpe byens virksomheder og medarbejdere.

Med vestjyske rødder og hovedkontor i Ringkøbing har det siden JKS’ start i 1995 været en topprioritet at være tæt på både kunder og kandidater. Netop derfor består vikar- og rekrutteringsbureauet i dag af godt 36 afdelinger fordelt over hele landet.

”Vores konsulenter i både Vejle, Fredericia og Kolding har et rigtig godt lokalkendskab, som giver os mulighed for at yde en meget bedre service overfor de lokale virksomheder, der mangler arbejdskraft og de potentielle og nuværende vikarer, vi kan hjælpe i arbejde,” forklarer Rikke Riding Clausen.

JKS’ Fredericia-afdeling har til huse på Navervej 20, 1. sal, lige overfor tilkørslen til den fynske motorvej med åbningstiden 8 – 16, mandag til fredag.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer