Forside Fredericia Jens Jonatan Steen: Vi har brug for et løft på uddannelsessektoren

Jens Jonatan Steen: Vi har brug for et løft på uddannelsessektoren

DEL
Henning Aaberg, Jens Jonatan Steen og Lars Middelboe. Foto: Sabina Mehic, Fredericia AVISEN

Jens Jonatan Steen besøgte tirsdag EUC Lillebælt, og fortalte efterfølgende at uddannelsessektoren har brug for et løft, da der fremadrettet kommer til at mange faglært arbejdskraft.

Socialdemokraternes Folketingskandidat, Jens Jonatan Steen, blev på EUC Lillebælt vist rundt på skolen af Uddannelseschef Henning Aaberg og Direktør Lars Middelboe.

Foto: Sabina Mehic, Fredericia AVISEN

Efterfølgende talte Fredericia AVISEN med Jens Jonatan Steen, der blandt andet sagde følgende:

“Uddannelse er noget af det vigtigste vi har, og på Christiansborg har man lovet, at det store løft kommer, men det lader vente på sig. I 2020 er der store nedskæring og besparinger i udsigt, og det kommer til at ramme blandt andet EUC Lillebælt og skoler i hele landet. Vi er nået til det sted, hvor vi skal løfte området, og det er noget, at jeg som Folketingskandidat vil sætte på dagsordenen for at så mange som muligt får en uddannelse. Det kunne være på gymnasiet, som mange vælger, eller en erhversuddannelse. Jeg har set de utrolig mange uddannelser, som EUC Lillebælt udbyder, og de giver muligheden for at få et godt og vellønnet job, så der er mange grunde til at vælge en erhvervsuddannelse. I fremtiden kommer vi til at mangle meget faglært arbejdskraft, så vi har brug for at få lavet et løft i sektoren,” sagde Jens Jonatan Steen.

Se hele interviewet med Jens Jonatan Steen her:

Fredericia AVISEN talte også med Henning Aaberg, der er uddannelseschef på EUC Lillebælt, som blandt andet sagde følgende:

“Vi er altid glade for at vise skolen frem, især når det kommer til en lokal Folketingskandidat. Vi vil gerne vise, at vi har en velfungerende skole på trods af økonomi mv., og vi tror på fremtiden, hvor vi blandt andet er i gang med at lave en ny bygning til HTX og har lavet nye skolehjemsværelser. Vi er glade for, at politikere og andre viser interesse for skolen,” sagde Henning Aaberg.

Se hele interviewet med uddannelseschefen her:

bit.ly/LethiFredericia
Skal du opleve legenden i Fredericia? Så klik her
DEL