Forside Fredericia Jens Jonatan Steen besøgte Fredericia Teater: Den nuværende teaterstøtte er et levn...

Jens Jonatan Steen besøgte Fredericia Teater: Den nuværende teaterstøtte er et levn fra fortiden

DEL
Folketingskandidat Jens Jonatan Steen (A) sammen med Teaterchef Søren Møller. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Folketingskandidat, Jens Jonatan Steen (A), besøgte onsdag Fredericia Teater, hvor han snakkede med teaterchef Søren Møller om blandt andet teaterstøtten, som Jens Jonatan Steen kalder et levn fra fortiden i den nuværende form.
Efter besøget i Fredericia Teater talte Fredericia AVISEN med Jens Jonatan Steen, der var imponeret over, hvad man får ud af rammerne på Fredericia Teater.
“Det er en kæmpe oplevelse at besøge Fredericia Teater og møde de inspirerende folk bag. Jeg blev i hvert fald overrasket over at se de fysiske bygninger. Historien om teatret er næsten et eventyr i sig selv. Det vækker minder om et H.C. Andersen eventyr, når man ser hvordan miraklet i Frederica er skabt i små bygninger, består af smalle stiger og snørklede gange. Man har skabt en verdensomspændende musicalsucces ud af nærmest igenting,” siger folketingskandidaten og fortsætter:
“Når man ser, hvordan teatrene i Aarhus, Odense og Aalborg får 4-6 gange så meget i statslig støtte, så må man ryste på hovedet. Og hvis kigger på hvor meget teatrene modtager i støtte pr. fyldt stolesæde, så får Aarhus Teater ti gange så mange penge som Fredericia Teater. Det giver ganske enkelt ingen mening. Hverken når man måler på popularitet, egne indtægter, kvalitet og international anerkendelse,” fortæller Jens Jonatan Steen.
Derfor vil Jens Jonatan Steen ind at have ændret på teaterstøtten i den nuværende form, som ikke er tidssvarende, ifølge ham.
“Den nuværende teaterstøtte er fra en tid, hvor større byer automatisk fik støtte uden at skele til kvalitet og udviklingspotentiale. Støtten er et levn fra fortiden og fjernt fra den faktisk virkelighed. Det er en skævvridning af midlerne og en urimelig forkælelse af mindre succesfulde teatre i de lidt større byer,” forklarer Jens Jonatan Steen, der til sidst håber, at man kan få udfoldet Fredericia Teaters potentiale med nye bygninger, der vil gavne Fredericias udvikling på flere parameter:
“Den gamle bygning i Prinsessegade er udnyttet til det yderste, og hvis potentialet skal udnyttes, så skal man ikke være Kulturminister for. at se, at det kræver nye bygninger. Det vil betyde mere liv, flere arbejdspladser og endnu mere kultur i Fredericia. En omfordeling og modernisering af den statslige kulturstøtten skal højere op på den politiske dagsorden,” lyder det fra Jens Jonatan Steen.
https://pro-print.dk/