Den 1. Maj 1995 startede Jens Christian Jensen i Madsby Legepark. En park der har udviklet sig meget igennem tiden – og en park hvor de grønne områder trængte til en ordentlig omgang. I de sidste 25 år har det været Jens Christians ansvar – og han bliver ved med at styre de grønne områder indtil lysten ikke længere er der.

“Det har været blandede og spændende år. Jeg tror nok man kan sige, at man bliver omstillingsparat når man arbejder herude i legeparken. Men det har været super spændende”, fortæller Jens Christian Jensen til Fredericia AVISEN.

“Jeg har været med gennem en stor udvikling. Da jeg blev ansat i sin tid var det fordi, at man havde bygget parken op ti år forinden, men man havde ikke rigtigt haft nogle ansatte til at vedligeholde det grønne område. Derfor søgte de specifikt en til det. Vi var tre der blev ansat som nye projektledere fra den 1. Maj 1995. En for det grønne område, en for tømrer/snedkerområdet og så en for murerområdet i Minibyen”, forklarer Jens Christian.

“Det er glæden. Glæden ved arbejdet der giver mig lysten til at komme hver dag. Vi kan se, at det bliver brugt det vi laver. Vi kan se at der er glæde ved de børn der kommer og bruger de ting vi laver. Alle de gæster, der bare er steget og steget i antal for næsten hvert år der er gået. Det gør, at man går glad på arbejde hver dag”, fortsætter han.

Bliver det 25 år mere?

“Nej, det gør det ikke. Jeg er nået den alder hvor jeg i et par år har været efterlønsberretiget.  Jeg har ikke sat noget årstal på, for så længe jeg har glæden ved at gå på arbejde – og fysikken kan holde til det, så bliver jeg ved lidt endnu”, svarer Jens Christian Jensen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer