Forside Fredericia “Jeg provokerer, onanerer, ryger masser af hash”

“Jeg provokerer, onanerer, ryger masser af hash”

DEL
einar
Billede udlånt af Nikolaj Peyk

Jeg havde hverken sniffet lightergas, røget hash eller haft trang til at fortælle at jeg onanerede. Men jeg var ved at danne mig en identitet som hip hopper – og jeg åd det hele råt.

I anledning af, at det er 30 år siden den første rigtige danske rap plade udkom, har vi på Fredericia AVISEN valgt at hylde pladen med en personlig beretning.

einar
Billede udlånt af Nikolaj Peyk

Der gik lang tid før jeg fandt ud af at det var Nicolai Peyk som skrev hans tekster. Men det var lige meget da jeg opdagede det, på det tidspunkt var det lige meget, for jeg havde købt hele ideen om Einar. Det var skrevet som om det var Einar og hans venner der oplevede ting. Når Guffe så var med blev eventuelle problemer med mulige tæv altid løst. Det var fedt for en skoledreng fra Pindstrup at hoppe med ombord og rappe med på Einars tekster.

“Jeg provokerer, onanerer, ryger masser af hash, jeg drikker køkkensprit og sumper, sniffer lightergas. Jeg er på bistandshjælp og jeg går over for rødt, jeg har været psykopat lige siden jeg blev født”, sådan rapper MC Einar på det første nummer.

Nu er det 30 år siden “Den nye stil” udkom, jeg kan stadig de fleste tekster fra den plade, Einar kan vel siges at være mine ungdomsbøger jeg aldrig fik læst. Jeg lyttede til Einar og det gav håb for min egen spæde rap start. Jeg gik og legede med lidt engelske rap gloser, malede graffiti og havde opdaget Hip Hop kulturen. Men beretningerne fra storbyen, så velskrevet af Nicolai Peyk gik under huden og det fik mig til at udvide grænserne for hvad der var okay at rappe om.

einar
Billede udlånt af Nikolaj Peyk

Det er også først her i går, at jeg tænkte over navnene i gruppen, hvor fordanskede navnene var, og hvor meget det måske har inspireret mig til mit eget rapalias. Dj Jan – Jesper Vildmand – Mc Einar – Dj Peyk og OJ med det mest amerikanske klingende navn. Men bag det lå noget så dansk som Ole Jensen.

Når man havde hørt human beatbox før og selv prøvet at lave trommelyde med munden vidste man hvor svært det var. MC Einar havde Jesper Vildmand og han satte tidligt standard for hvordan man mestrede det, nummeret Poptøs satte sig fast. Teksten var knivskarp, Einar lød flabet og Jesper Vildmand viste os, at vi ikke behøvede et beat på kassettebånd for at starte en fest.

Jeg kan ikke takke hele holdet nok for denne vigtige udgivelse, der kom for 30 år siden.

I var mine Jan bøger, i gav mig håb til at kunne blive til noget inden for rap.

https://www.gfforsikring.dk/kontakt-gftrekantomr%C3%A5det