Forside Fredericia “Jeg holder af hverdagen, jeg holder af Teater Malstrøm”

“Jeg holder af hverdagen, jeg holder af Teater Malstrøm”

DEL
De medvirkende i Dan Turèll Foto: Teater Malstrøm

Teater Malstrøm havde i går aftes premiere på forestillingen om Dan Turèlls liv. Det Bruunske Pakhus bød velkommen i sine sædvanlige omgivelser, men aftenen skulle vise sig at byde på noget helt andet. Hvor der før kom rockmusik og folk sad med deres øl for at nyde musikken, var der nu lyrik, masser af lyrik serveret i en scene badet i lys med hvide vægge og bogstaver.

Vi skulle se en fortolkning af Dan Turèlls liv og lyrik. Det formåede Teater Malstrøm at gøre på sådan en måde, at man både fik den Dan Turèll, man kender, men også en ny Dan Turèll med hjem.

At få “Danny” præsenteret i sådanne omgivelser, der ikke var en bodega med røde lys, gav netop et nyt syn på den anerkendte danske forfatter. Det var som ordene gav en ny mening. En lille genialitet var, at indsætte en Performance-DJ i form af Luca Stereo. Luca Stereos tilstedeværelse og talent var på et tidspunkt af så høj kvalitet, at han kunne have stjålet showet, men en så dygtig og erfaren instruktør, som Michael Hansen, ved, hvornår tingene har sin plads. Derfor var Luca Stereo en lille stjerne i showet uden at fylde for meget, specielt hans vokal var af høj klasse.

Hovedrollen blev spillet Marco Goth Thorsen. Han spillede Dan Turèll på en meget troværdig måde, som om, han var mildere, mere ædru og havde charme som kun normalt tilhører Dan Turèll. Han udtalte efter forestillingen, at selvfølgelig var dystre og mørke univers kommet under huden på ham. Det var vel også derfor, at han kunne lave så god en præstation.

Hele holdet, derudover hovedrollen bestod af Sidse Nygaard, Charlotte Møller Madsen, Henrik Kristjansen, samt Jacob Nissen. De leverede Dan Turèlls lyrik på skift med forskellige personligheder på forskellige tidspunkt i tidslinjen, der skildrede Dan Turèlls liv. Det gjorde, at man fik “Danny” på mange forskellige måder, hvilket klædte forestillingen.

Fredericia Avisens kulturjournalist giver derfor fem stjerner til Teater Malstrøms Dan Turèll-forestilling.