Fredericia AVISENs kulturjournalist har været stor fan af Jean-Michel Jarre siden de tidlige drengeår i starten af firserne. I dag bliver den franske lydpioner 70 år. Vi fortæller lidt om nogle af de milepæle som den levende legende har trådt.

Vi er på drengeværelset på Djursland i start firserne. Jeg er lige begyndt at interessere mig for musik. Mine forældres musiksmag eller mangel på samme gør mig nysgerrig på musik. Jeg sidder og roder med radioen for at fange kanaler som Radio Luxemborg, og ellers er jeg meget opmærksom med at optage på kassetebånd, når værter som Kim Schumacher og Al Jones er bag knapperne i statsradiofonien.

I Tyskland og Frankrig var der gang i noget spændende, computerne og speciallavede instrumenter toner frem som jeg aldrig havde hørt før. Kraftwerk lavede de stramme elektroniske og meget minimalistiske produktioner, hvorimod Jean-Michel Jarre malede med den brede pensel med storslåede melodier og senere epokeskabende visuals. Kraftwerk kan vi komme tilbage til en anden gang, i dag fortæller vi om Jean-Michel Jarre på hans fødselsdag.

Jean-Michel Jarre

Jean-Michel Jarre kom til verden i Lyon i 1948, han er søn af Maurice Jarre, som har komponeret filmmusik til blandt andet Lawrence of Arabia og Dr. Zhivago.

Med en stor portion musik i blodet udforskede han tidligt de elektroniske hjælpemidler og var sågar med til at udvikle nogle af de funktioner som mange musikprogrammer har som standard i dag. Selvom Jean-Michel udgav musik i eget navn allerede i 1976 og landede allerede på første album et kæmpe hit, så var musikken ikke forældet da jeg fangede den i firserne.

Oxygene Part IV blev et af de bedst kendte elektroniske numre nogensinde.

I 1979 udgav den eksperimenterende franskmand sit andet album Equinoxe, som havde en mere dynamisk og rytmisk lyd. Efter udgivelsen af albummet, fulgte en koncert på Place de la Concorde i Paris i 1979. Denne koncert havde et publikum på en million, og var derfor Jarres første rekord i Guinness Rekordbog.

Milepæle

Efter denne tid slog Jean-Michel Jarre adskillige rekorder, blande andet var han den første vestlige musiker der fik lov til at spille koncerter i Kina. I 1981 fik han hul på den kinesiske mur, til det formål skrev Jarre flere kinesisk inspirerede numre, hvor hele koncerten bagefter blev udgivet på dobbeltalbummet Concerts in China.

I 1983 komponerede han et albummet Music for Supermarkets, som var et opråp og hans afsky for musikbranchen. Han lavede kun pladen i et enkelt eksemplar, og derfor nok er det dyreste enkelte album til dato. Alle masterbånd fra studiearbejde blev destrueret, men han Radio Luxembourg fik lov til at afspille albummet i fuld længde. Albummet blev derefter solgt for £10.000.

Jean-Michel Jarre
ciaavisen.dk/wp-content/uploads/2018/08/IMG_9095.jpg”> Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

I 1986 havde

[/caption]I 1986 havde NASA 25 års jubilæum og afholdte i den forbindelse en Jarre koncert i Houston. Jeg husker denne koncert jeg var 15 år gammel og de visuals der var til koncerten var helt outstanding. Jeg husker han spillede på et keyboard som fungerede ved at han brød laserstråler med hånden, det sidder fast på nethinden. Ny rekord 1,5 million mennesker.

Den 14. juli 1990 slog han igen sin egen rekord med en koncert på La Defense i Paris. Denne gang var der hele 2,5 millioner mennesker, som overværede koncerten.

Jarre spillede i Moskva i 1997 for at fejre byens 850-års jubilæum. Denne gang var det med et publikum på 3,5 millioner, hvilket er den gældende rekord til dato.

Ønsker du flere informationer om fødselaren så læs om hans mange udgivelser og andet her.

Hvis du ikke kender Jean-Michel Jarre så vil jeg anbefale at dykke ned i hans store bagkatelog eller se nogle af hans koncerter på Youtube.

Tillykke med fødselsdagen og tak for inspirationen.