Forside Fredericia Jan Winthers kørestol er helt nedslidt – VM bliver et fællesmål med...

Jan Winthers kørestol er helt nedslidt – VM bliver et fællesmål med Fredericia Kommune

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Paraatleten Jan Winther kan potentielt vinde VM, men han har haft svært ved at finde økonomi til noget så basalt som en kørestol. Byrådsmedlem gik ind i sagen, nu sker der noget.

Fredericia AVISEN møder en mindre delegation på Rådhuspladsen. Det er Jan Winther som er en dygtig paraatlet, han er flankeret af en tolk, formanden for Globen Sport, Michael Vestergaard og byrådsmedlem Karsten Byrgesen.

Delegationen er netop kommet ud fra et møde med Joan Egemose Hansen som er myndighedschef ved Fredericia Kommune. Et afslag på en kørestol som skal forbedre Jans livsvilkår, fik Globen Sport til kæmpe hårdere og efter en henvendelse til byrådet, reagerer løsgænger Karsten Byrgesen, som nu kæmper med.

“Jeg startede med at ville i i dialog med hjælpemiddelcentralen og ledsagerordningen. Jeg har været i kontakt med mange forvaltninger, jeg ville i dialog, det kunne jeg ikke komme, så sendte jeg en officiel ansøgning. To dage senere fik jeg et principafslag med henvisning til nogle paragraffer”, siger Michael Vestergaard.

Michael er typen der aldrig giver op. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Jan Winther er en dygtig skytte og paraatlet, men hans kørestol er helt nedslidt. Det går ud over livskvaliteten. Jan har 24 års erfaring som skytte og hans resultater har kvalificeret ham til VM i Australien.

Men ligeså lang vej der er til Down Under, lige lange var udsigterne til at sende Jan til Australien. Stolen, som Jan er afhængig af, er praktisk talt færdig, dækkene slider på hænderne og bukserne, og når hans skydeplade er på, så kan man sagtens se, hvor meget slør der i stolen.

“Jeg var ude at lufte hunden, da jeg kom hjem, opdagede jeg, at hunden duftede til mine ben. Jeg kunne ikke forstå det, jeg troede, der måske var noget mad, men stolen havde revet mit ben op. Det resulterede i, at jeg fik 12 sting på benet”, siger Jan.

Jan smiler efter mødet med Fredericia Kommune. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

At få en ny stol vil betyde, at ryggen bliver mere stabil, samt at Jan ikke får blodansamlinger i benene, der sker meget med kropsfysikken, den er anderledes end for ca. fem år siden, da Jan sidst fik en stol.

“Målet er, at Jan kan få en komfortkørestol, som dækker hans livsbehov, det er fordi han på grund af sin rygmarvsbrok skal have en kørestol, som kan tilpasses den kropsform, han har i dag, så han ikke får unødvendige skader”, siger Michael og tilføjer:

“Jeg har haft en positiv dialog med Joan i hele sidste uge om, hvor sagen ligger og hvilke love der i serviceloven omkring handicappet idrætsudførelse og hjælpemidler. Den dialog har gjort, at papirarbejdet har været i orden, så vi kunne holde et konstruktivt møde på et kvarter. Jeg vil gerne rose Karsten Byrgensen, uden ham havde vi ikke haft det møde i dag”.

Michael Vestergaard er formand for Globen Sport, som er en døve idrætsklub, de støtter paraatleterne til stævner og er bindeled til landsholdet. Der er mange ting, der skal ordnes, blandt andet skal, der tolkes til alle telefonsamtaler.

“Jeg har sat mødet i stand og anbefalede at tale med Kommunaldirektøren, vi har en borger, som jeg synes skal høres og vi ville gerne komme ned og forklare, inden vi laver et skriftligt svar til det høringssvar, der blev afvist. Vi blev imødekommet i dag”, siger Karsten.

Karsten Byrgesen tog affære, da han hørte om Jans vilkår. . Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Hvorfor brænder du for det her, Karsten?

“Jeg har et blødt hjerte overfor medborgere, som ikke har den styrke som andre har. De store og stærke kan sagtens klare sig selv, men dem der er som Jan og har handicap og de svage generelt i samfundet skal have hjælp. Jeg ser det som en af mine roller; at give dem en hånd i ryggen, ligesom jeg gør med Jan og det går den rigtige vej”, siger Karsten Byrgesen.

Alle interessenterne, Jan, Michael og Karsten er gået fra mødet med en fælles forståelse, at de sammen med Fredericia Kommune på den ene eller anden måde skal sende Jan til VM i Australien.

“Vi bad om et fælles mål for Jan og det er lykkedes, det bekræftede Joan på mødet, nu skal der gå lidt tid, så de kan komme videre med sagen”, afslutter Michael.

Hvis du vil støtte Jan på sin vej til VM, så er der mange flere udgifter end “bare” en ny kørestol som nærmest er essentiel for Jans livsvilkår.

Du kan støtte her.

http://bit.ly/metteblomsterberglecture
Klik her
DEL