Jan Winther viste VM-form, da han vandt guld

Jan Winther er parasportsatlet og er i gang med at forberede sig til VM i skydning i Australien, hvor han netop har vist VM-formen er på plads, da han vandt guld ved et stævne forud for VM.

Fredericia AVISEN har tidligere skrevet om Jan Winther i forbindelse med, at hans kørestol var nedslidt, og at hans kommende mål er netop VM.

Nu er VM tæt på, og Jan er derfor Down Under, hvor han netop har vundet et stævne forud for VM.

Fredericia AVISEN har talt med Michael Vestergaard, der er formand for Globen Sport, som er en døve idrætsklub, dr støtter paraatleterne til stævner og er et bindeled til landsholdet.

“Det er en stor gevinst. Det er ikke kun Jan, der har vundet, men også en der hedder Jens. Det er rigtig flot, at vi har to, der har vundet,” siger Michael Vestergaard, der kan berette om, at Danmark er godt skydende:

“Det der er med parasporten er, at alle kan være gode, men det er delt op i forskellige kategorier med skydningen. Der er SH1 som Jan er i, og som er for skytter med nedsat balanceevne. Der er SH2, der er en gruppe for dem med nedsat funktion i armene, og så er der en gruppe for dem med synshandicap. Vi er generelt rigtig gode, og det vidner præstationerne af Jan og Jens også om.”

Med sig i Australien har Jan en fra ledsager, og det tillægger Michael står værdi.

“Klubbens idrætsleder er med dernede, hvor han støtter Jan med praktiske gøremål. Jan har sagt, at det har været en stor hjælp, som har gjort, at han kun skal koncentrere sig om at skyde,” forklarer Michael og fortsætter:

“Han var i tyskland i maj, hvor kæresten var ledsager med ekstra kørestole, tunge tasker og sådan noget. Det ledsageren gør i det her tilfælde er, at Jan får at vide hvornår han skal hvad og det gør at der er ro, og han fokuserer bedre.”

Jan kom for alvor i fokus, da hans kørestol var nedslidt. Han har fået bevilliget en ny, men den er endnu ikke blevet klar.

“Vi fik den bevilliget, men der har været udfordringer med leverandøren , så vi nåede det ikke. Til gengæld har vi lånt et bord fra en anden skytte, der ikke kom med. Den er næsten magen til det vi skal have. Jan har skrevet, at det er meget bedre og det er mere målrettet efter hans skydning,” siger Michael og slutter med at komme ind på, hvad guldet betyder for Jan:

“Han er helt overvældet, fordi han han kan se , at han er kommet på andet niveau, men han føler sig afslappet og det skaber resultater.”

Fredericia AVISEN ønsker Jan Winther stort tillykke med guldet, og ser frem til at følge ham til VM.

Se her flere billeder:

www.handelsbanken.dk/fredericia