Danmarks riges Grundlov fra 1953

Danmarks Riges Grundlov er Kongeriget Danmarks forfatning. Den gælder for alle dele af det Danmarks Rige: Danmark, Grønland, Færøerne. Den blev indført 5. juni 1849 (junigrundloven) og er ændret i 1855, 1866, 1915, 1920 og 1953 og søgt ændret i 1939. Den er den højeste lovgivning i Danmarks Rige.

Det ser ud til at være nødvendigt at revidere Grundloven hen ad vejen. Men det er også vigtigt, at Grundloven ikke kan ændres natten over, som vi ser det andre steder. Når en grundlovsændring skal vedtages af to på hinanden følgende Folketing. Det vil sige, at der skal vedtages en ændring under et folketing, og før den endelige ændring skal der vælges et nyt Folketing, der også skal vedtage ændringen. Det giver stabilitet og kontinuitet.

Det er rigtigt, at vi har nogle problemer med at overholde Grundlovens intention om magtens tredeling og ligeledes med begrebet retssamfund.

Magtens tredeling eller for den sags skyld firedeling med lovgivende magt, udøvende magt, dømmende magt og til sidst pressens magt.

Pressens magt skal være med til at sikre, at adskillelsen og uafhængigheden mellem de tre første overholdes. Artiklen påpeger, at adskillelsen og uafhængigheden mellem de forskellige instanser er vanskelig, da det er de samme grupper af mennesker, der kender hinanden og måske gør hinanden tjenester, hvorved der kommer en form for korruption, da egne interesser kommer til at gå forud for almenvellets interesser. Artiklen applauderer for en uafhængig forfatningsdomstol, der skal vurdere, om en lovændring er i overensstemmelse med Grundloven. Det er en udmærket ide, men vi kan løbe ind i, at det stadig er den samme gruppe af mennesker, der tager stilling.

Et andet problem, vi har i vort retssamfund, er, at nogen har mere ret end andre. Hvis man skal gå rettens vej, så kræver det ressourcer, som kun de bedre bemidlede har.

Vi har også områder i vort samfund, hvor retfærdigheden er op til en nyuddannet socialrådgiver, der i flere tilfælde har hånds- og halsret over social underbemidlede. Mange af disse ulykkelige mennesker har ingen rettigheder. Der er absolut ingen firedeling af magten. Magten sidder hos den nyuddannede socialrådgiver.

Så, ja, vi trænger til en revidering af Grundloven og mange følgelove og betænkninger.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer