Fredericia AVISEN besøgte Fredericia Postorkester på en mørk aften i en gymnastiksal på en kommunal skole. Sådan starter vores fortælling fra byens populære postorkester.

Hvis der er en ting, der kan forvirre en tilflytter, så er det navnene på byens skoler, jeg skulle møde Fredericia Postorkester på Ullerup Bæk Skolen, Afdeling Nørre Allé, hvor de øver i gymnastiksalen. Efter lidt forvirring og en venlig vejvisning af en klubpædagog, som var på arbejde, kom jeg tættere på.

Fredericia Postorkester øver, man er slet ikke i tvivl når man kommer tættere på.

Nu var der slet ingen tvivl og jeg listede stille og roligt ind i lokalet, som på den ene side var fyldt med dyb koncentration, spilleglæde og en høj volumen fra de mange instrumenter. Der er øveaften og repertoiret er ved at blive finpudset.

Jeg sidder og nyder den dejlige musik, mens jeg tager lidt billeder af de mange blæsende musikere. Dirigenten kalder til pause og det er en gylden mulighed for at trække formanden til side og høre lidt om Postorkesteret.

Formand Betina Lyngsø fortæller om Fredericia Postorkester.

Betina Lyngså fortæller om de øveaftener, som jeg selv er med til i dag, det kræver en del hjemmearbejde, før man mødes i det store orkester.

“Vi er omkring 50 musikere i Fredericia Postorkester, i dag er der lidt meget mandefald. Vi er gode til at hjælpes ad, der kommer nogen lidt før og hjælper med at sætte stole op. I aften spiller vi lidt forskelligt fra march til populærmusik. Lige nu er det Kai Normann Andersen med “mød mig på Cassiopeia” før var det “Just a Gigolo”, siger Betina.

Der er et godt sammenhold her, selvom aldersforskellen kan være stor, mellem numrene bliver der grinet og udvekslet erfaringer. Efter Postorkesteret ikke kan øve på Fredericia Teater længere har kårene været lidt trange. Deres yndlingsarrangement, julekoncerten, var sidst på Fredericia Gymnasium og det har kostet på pengepungen. Postorkesteret har derfor sløjfet julekoncerten i år, men håber den vender tilbage. Man kan støtte Fredericia Postorkester på flere måder, enten ved at booke dem til arrangementer eller ved at være passiv medlem.

“Vi kunne godt bruge flere medlemmer”, siger Betina og fortsætter, “vi er på udkig efter nogen, der kan spille tuba, trombone og horn. Alderen er ikke så vigtig vi er et stort sammenhold her”.

Lige inden jeg skal til at gå og de fleste bruger pausen på at hygge sig med kaffe og fastelavnsboller, så hører jeg en del af en solo bagerst i lokalet. Det er Kasper Læssøe Sørensen på 17 år, som spiller xylofon, jeg spørger om, han kan hele nummeret? Selvfølgelig kan han det og jeg bliver nødt til at blive tre minutter mere.

Kasper Læssøe Sørensen giver os god afslutning på et spændende besøg

Med denne musikalske afslutning siger vi farvel til Fredericia Postorkester, tak for besøget og du kan finde mere information her.

Leave a Reply