Fredag eftermiddag blev der afholdt pressemøde, hvor investeringer på 27 mio. kr. til de selvejende haller og idrætsforeninger blev præsenteret.

Bag svømmehallen ved Erritsø Idrætscenter blev der på et udendørsareal præsenteret investeringer på 27 mio. kr. i kommunens selvejende haller og idrætsforeninger. Det sker efter, at Fredericia Kommune har modtaget positivt tilsagn om et lån til en række ekstra investeringer på kultur- og idrætsområdet.

Jacob Bjerregaard var glad for de nye investeringer. (Foto: Fredericia AVISEN)

Derfor var det en glædens dag for Borgmester Jacob Bjerregaard, der bød velkommen til pressemødet.

“Der har været en ansøgningsrunde, hvor der er blevet budt ind. I repræsenterer store dele af Fredericias foreningsliv. Det er vigtigt at fejre, at vi nu har fået positive tilsagn på de mange gode ansøgninger vi har fået,” sagde Jacob Bjerregaard, der overlod ordet til formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Susanne Bjerregaard Mørck

Det var anden gang indenfor kort tid, at Susanne Bjerregaard Mørck præsenterede investeringer i det fredericianske idrætsliv. (Foto: Fredericia AVISEN)

“Det kan få et smil frem for hos fleste, når vi investerer på den måde her. Det kan jeg også se her. Det er klart, at solen hjælper, når den skinner og det er også dejligt i dag. Selvom solen ikke havde skinnet, og det havde regnet, så havde mit smil stadig været fremme. Det er en historisk dag i Fredericia, hvor der er så mange forskellige foreninger og selvejende haller til stede med vidt forskellige aktiviteter,” sagde Susanne Bjerregaard Mørck og fortsatte:

“Det er en hel unik mulighed vi har fået. Jeg synes det er fantastisk, og det ved jeg også, at hele Byrådet synes. Det er dejligt, at man kan tilgodese mange. I fortjener alle en stor tak og et stort bifald, fordi I har arbejdet hurtigt med ansøgningerne.”

Den sportsglade Christian Jørgensen. (Foto: Fredericia AVISEN)

Næstformand for Kultur- og Idrætsudvalget, Christian Jørgensen, var næste taler. Han sagde blandt andet følgende:

“Politik er en kontaktsport med urene og rene tacklinger undervejs. Vidste I godt det,” sagde Jørgensen ud til forsamlingen og grinte, inden han fortsatte:

“Det er den her kamp, som er oversagen til, at vi sidder her i dag. Kampen forløb over tre halvlege., da Kommunen søgte ekstra midler til anlægsinvesteringer over tre omgange. Jeg vil gerne anderkende Jacob Bjerregaard for at gribe øjeblikket og arbejde benhårdt, da vinduet var åbent. Jeg vil også gerne rose styregruppen med Tommy Abildgaard (økonomichef i Fredericia Kommune) og Annemarie Zacho-Broe (Kommunaldirektør i Fredericia Kommune) i spidsen omgivet af dygtige medarbejdere. De har arbejdet i døgndrift for at nå det formelle arbejde. Det betyder, at vi kan investere 500 mio. kr. i Fredericia Kommune, og det er inkl. de anlægsmillioner vi havde i forvejen. Det er derfor en glæde for idrætspolitiker som mig. Sidst vi var samlet var i Fredericia Idrætcenter, hvor store investeringer i idrætscenteret og Monjasa Park blev præsenteret. Dengang mente nogen, at det var store investeringer i forhold til hvad der faldt andre steder. Jeg sagde dengang, at man skulle glæde sig over investeringer frem for at ærgre sig, hvad der faldt andre steder. Vi har lyttet , så vi tog låget af de puljer, der er lavet, og så fik I at vide, at I bare skulle komme med ansøgningerne og det gjorde I,” sagde Christian Jørgensen.

Store investeringer i halprojekter

De mest markante investeringer i forhold til puljen på 27 mio. kr. sker i to halprojekter. Det ene er i Elbohallen, som får 3,625 mio. kr.

Formand for Elbohallen, Niels Henry Andersen. (Foto: Fredericia AVISEN)

“Vi stod for otte år siden og havde planerne klar. Nu får de løftet cafeteriet i stueplan, vi får 250 kvadratmeter fitnesscenter og en af de fænomenale ting er, at det gamle omklædningsrum bliver til møderum. Det er en kæmpe gevinst, og det er noget forretningsudvalget har arbejdet hårdt for,” sagde formand for Elbohallen, Niels Henry Andersen.

Formand for Erritsø Idrætscenter, Anders Axø, får størst del af puljen med i alt 20,628 mio. kr. (Foto: Fredericia AVISEN)

I alt investeres der 20,628 mio. kr. i Erritsø Idrætscenter. Det glæder formand for Erritsø Idrætscenter, Anders Axø.

“Jeg vil gerne kvittere for det vindue der var, som har givet os penge. Det er helt unikt. Vi er både glade og ydmyge over at skulle igang med det her kæmpe projekt. I lighed med Niels Henry, så har vi i EIC arbejdet i mange år med det her og vi har haft svært ved at tro, at vi kunne igennem med det, som vi gerne ville. Ikke desto mindre er det lykkes nu,” sagde Anders Axø.

Sådan fordeles de 27 mio. kr. 

Foreninger:

  • TGI Fodbold: 0,188 mio. til kunstgræsbane / multibanen
  • Dameroklubben: 0,438 mio. kr. til badebro.
  • TSIF Fodbold: 0,060 mio. kr. til bander og fliser ved kunstgræsbane.
  • TGI Fodbold: 1,125 mio. kr. til gummibelægning på 300m2 multibanen med bander omkring og redskaber til multibanen.
  • Fredericia Sejlklub: 0,600 mio. kr. til ombygning af omklædningsfaciliteter
  • EGIF Tennis: 0,038 mio. kr. til renovering af badefaciliteter.
  • EKB Event og Kulturforening Bøgeskov: 0,056 mio. til miniracebane til eldrevne biler.
  • FfF Fodbold: 0,3 mio. kr. til undersøgelse af muligheder for opgradering af klubhuset
  • KFUM: 0,275 kr. til ny terasse ved kunstgræsbanen, måltavlen ved kunstgræsbanen og udskiftningsbænke ved kunstgræsbanen.
  • EGIF Fodbold:  0,275 mio. kr. til ny terasse ved kunstgræsbanen, måltavle ved kunstgræsbanen og udskiftningsbænke ved kunstgræsanen
  • Fredericia Golfklub: 0,175 kr. til golfsimulator til paragolfspillere
  • EGIF E-sportsforening: 0,075 kr. til computere og playstations.
  • Herslev Rideklub: 0,130 mio kr. til ledlös og skift fra oliefyr til varmepumpe
  • Gymnastikforeningen G94: 0,081 mio. kr. Til spring / flikflakstation i Kirstinebjerghallen.
  • Fredericia Motorklub: 0,094 mio. kr. til nyt dommertårn og samarit-skur.
  • EGIF Rugby: 0,027 mio. kr. i tilskud til depot.
  • Fredericia Atletik Forening: 0,550 mio. kr. til faciliteter til højde-, længde- og trespring, samt faciliteter til kort sprint og kort hækkeløb.
  • Peter Griib Spejder (KFUM): 0,045 mio. kr. i tilskud til projektering.
  • Fredericia Billiard: 0,120 mio kr. til sænkning af loft , forbedering akustik og LED-banden.

Haller:

  • Bøgeskovhallen: 0,250 mio. til bygherrerrådgivning, indeklima mv.
  • Erritsø Idrætscenter: 20,628 mio. kr. til nyt ketcher-center inkl. vej og p-areal, flytning af rugbybaner, nyt klubhus til rugby og fodbold, ny indgang og foyer, nye omklædningsrum, E-sportslokaler, renovering af toiletter i foyer mv. renovering / vedligeholdelse af svømmehal og slibning af halgulv og ny opstribning. (1. etape.)
  • Bredstrup-Pjedsted hallen: 1,089 mio. kr. til ekstra midler til ventilationsanlæg, anlæg af udenoms-areal, overdækning ved bagindgangen, ombygning af cykelskur, skilt og flagstang, vinylgulv i hovedindgangen, toilet og mellemgang, gulv i cafeteriet og mødelokale, nye møbler i cafeteria 
  • Bøgeskovhallen: 2,063 mio. kr. til etablering af motionscenter og café.
  • Elbohallen: 3,625 mio. kr. til etablering af omklædningsrum til mødelokaler, udbygningsplan som indeholder nyt fitnesscenter og nyt indgangsparti m.v., udskiftning af tag på hal 1.

Skriv et svar