Nok en gang har resultaterne i Primo Tours Ligaen vist, at intet er umuligt for nogle hold i ligaen i den enkelte kamp. Det kan blive både en fordel og en ulempe for FHK.

FHK slap igennem bundopgørerene mod KIF Kolding og Nordsjælland med skindet i behold. Tre point er godkendt, selvom det ville have pyntet med et ekstra point og man så havde distanceret særligt Nordsjælland og Lemvig-Thyborøn yderligere.

Med kampens udvikling mod Nordsjælland skal FHK dog være glade for at få et point med hjem. Når man kun har én redning i løbet af anden halvleg, så er det ikke godkendt og da angrebsspillet heller ikke sad i skabet, så var det point, der blev kørt hjem på fight. Det skete med krigeren Rasmus Thiemer-Jensen i spidsen i det sidste kvarter, og hvis han ikke var kommet på banen, så var slaget i det nordsjællandske formentlig blevet tabt.

Kampen ændrede fuldstændig karakter med indskiftningen af Thiemer-Jensen, som desværre for FHK, har begrænsning på hvor meget han må spille endnu. Det bliver længere tid som sæsonen skrider frem, og det vil komme holdet til stor gavn, når det spidser til mod de omkringliggende hold, men også mod de store hold.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Lemvig-Thyborøn lignede et hold, der skulle til at kigge sig over skulderen med fremadstormende Nordsjælland på sidstepladsen, men i stedet for kun et points forskel mellem de to hold er der nu pludselig tre. Lemvig hentede en uventet sejr på udebane mod Århus efter at have været bagud med tre mål ved pausen, og den kamp beviser, at intet er umuligt.

Det samme gør sig gældende, når FHK løber på banen onsdag mod Aalborg. Der venter en bedre modstander på papiret, måske endda den største favorit til at vinde Danmarksmesterskabet, men hvad så? I udekampen mod Aalborg i efteråret kunne FHK med bare 2-3 % mere skarphed have vundet, fordi nordjyderne ikke var helt på toppen.

Er de ekstra procenter der onsdag, så kan FHK vinde over dem. Selvom FHK ”kun” møder Lemvig-Thyborøn af hold, som man skal måle sig med, i den resterende del af grundspillet, så er der ikke et eneste opgør, hvor FHK ikke har en chance for at levere overraskelsen.

Chancen vil FHK komme til at spille hver gang, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi ser Jesper Houmarks tropper hente et eller flere uventede point i slutningen af sæsonen. Det samme vil komme til at gøre sig gældende for de øvrige bundhold, da intet er umuligt i dette års håndboldliga.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer